Forskere finder 18 nye pelikanedderkopper – Københavns Universitet

SNM > Nyheder > Alle nyheder > pelikanedderkopper

11. januar 2018

Forskere finder 18 nye pelikanedderkopper

LEVER AF EDDERKOPPER

Madagaskar er hjemsted for et stort antal dyr og planter, der ikke findes andre steder på Jorden, men øens biologiske mangfoldighed er kun i begrænset omfang beskrevet. Indtil for nylig kendte man eksempelvis kun til få pelikanedderkoppearter. Det laver et nyt forskningsstudie, som netop er publiceret i en specialudgave af tidsskriftet Zookeys, nu om på. Her beskriver professor Nikolaj Scharff fra Statens Naturhistorisk Museum, Københavns Universitet, sammen med Dr. Hannah Wood fra National Museum of Natural History, Smithsonian Institution, hele 18 nye arter af de pelikanlignende edderkopper, som lever af andre edderkopper og benytter sig af en unik jagtteknik.

Foto: Nikolaj Scharff

Pelikanedderkop spidder sit edderkoppebytte og holder det på sikker afstand, indtil det er dødt. Foto: Nikolaj Scharff.

- De fleste edderkoppeforskere kender pelikanedderkopperne, dels på grund af deres besynderlige udseende, og dels fordi disse edderkopper bruger en unik jagtteknik, hvor de anvender deres forlængede munddele til at spidde andre edderkopper, siger professor Nikolaj Scharff fra Statens Naturhistoriske Museum.  

Dr. Hannah Wood fra National Museum of Natural History, Smithsonian Institution, og medforfatter på studiet tilføjer:

- Pelikanedderkopperne er et levende bevis på de unikke biologiske tilpasninger, som er udviklet på Madagaskar.

Der var dog langt fra tale om et ”levende bevis”, da videnskaben første gang stiftede bekendtskab med pelikanedderkopperne.

Indlejret i rav

I midten af 1800-tallet fandt en tysk samler en besynderligt udseende edderkop indlejret i et stykke rav fra Baltikum. Ravstykket viste sig at være 50 millioner år gammelt, og edderkoppen i ravet havde bygningstræk, som ingen havde set før. Hovedet på edderkoppen sad for enden af noget, der lignede en lang hals, og munddelene med giftkroge var stærkt forlængede og sad fasthæftet til hovedet på en måde, som fik den lille edderkop til at minde om en miniatureudgave af en pelikan. Deraf det engelske navn, pelican spiders.

Winklerfælder i Ranomafana regnskoven. De bruges til at uddrive pelikanedderkopper fra skovbunden. Foto: Nikolaj Scharff.

Winklerfælder i Ranomafanaregnskoven. De bruges til at uddrive pelikanedderkopper fra skovbunden. Foto: Nikolaj Scharff.

Man regnede dog med, at den besynderlige edderkop repræsenterede en gruppe edderkopper, der for længst var uddøde. Stor var overraskelsen derfor, da man få årtier senere fandt levende eksemplarer af disse edderkopper på Madagaskar. Efterfølgende studier afslørede, at deres biologi tilsyneladende er ligeså mærkværdig som deres udseende, men da disse edderkopper lever i nogle af verdens mest ufremkommelige egne, er vores viden om dem yderst sparsom. Men det bliver der nu rådet bod på. I det nye studie har Wood og Scharff bestemt og sorteret alle tilgængelige pelikanedderkopper fra Madagaskar til 26 forskellige arter – hvoraf 18 viste sig at være nye arter for videnskaben.

Unik jagtteknik

Pelikanedderkopper bygger ikke noget fangstnet, men jager aktivt om natten i Madagaskars regnskove. Her finder og følger de andre edderkoppers sikkerhedstråde, som med usvigelig sikkerhed fører dem til sikkerhedstrådens ejermand – en edderkop.

Når pelikanedderkoppen endelig finder sit bytte, løfter den sine forlængede munddele (kæberne) med giftkrogene, så de peger fremad, og derefter spidder den hurtigt sit bytte. Dernæst holder den det sprællende bytte spiddet på spidsen af munddelene, indtil det holder op med at bevæge sig. Til sidst sænker den munddelene og begynder at udsuge byttet. Denne teknik sikrer pelikanedderkoppen mod giftige bid fra sit bytte.

Regnskovene i Ranomafana Nationalparken på Madagaskar er hjemsted for flere forskellige pelikanedderkoppearter. Foto: Nikolaj Scharff.

Regnskovene i Ranomafana Nationalparken på Madagaskar er hjemsted for flere forskellige pelikanedderkoppearter. Foto: Nikolaj Scharff.

Hotspot for biodiversitet

Ud over Madagaskar findes der også pelikanedderkopper i Sydafrika og i Australien. Denne udbredelse tyder på, at gruppens forfædre allerede havde indtaget disse landmasser på det tidspunkt i Jordens historie, hvor det daværende superkontinent Pangea brød op for ca. 175 millioner år siden.  

Alle pelikanedderkopper bekrevet i dette studie stammer imidlertid fra Madagaskar, og forskerne er enige om, at der må være flere pelikanedderkopper derude.

- Dyre- og plantelivet på Madagaskar er stadigvæk relativt ukendt, så jeg tror, at fremtidigt feltarbejde på Madagaskar vil afsløre mange nye pelikanedderkoppearter, siger Nikolaj Scharff og tilføjer:

- Madagaskar er en ø med en unik fauna, et hotspot for biodiversitet, som desværre er stærkt truet af omfattende skovødelæggelser. Vores studie skal ikke kun gøre os klogere på, hvordan pelikanedderkoppernes usædvanlige bygningstræk og biologi er opstået og udvikle, håbet er også, at vi kan være med til at kaste lys over øens unikke dyreliv og understrege, hvor vigtigt det er, at vi bevarer Madagaskars resterende regnskove.

Støttet af

Det foreliggende arbejde er støttet af Danmarks Grundforskningsfond og det Amerikanske Forskningsråd (National Science Foundation).

Videnskabelig artikel

Den videnskabelige artikel kan læses her.