Gymnasieelever skal finde DNA-fingeraftryk

Projektet løber over to år og er støttet med 3,3 mio. kr. af Lundbeckfonden. Bevillingen går til undervisningen i DNA-laboratoriet, feltarbejde samt ansættelse af to forskere, som skal arbejde direkte med elevernes data.

Lokal artssammensætning

Udbredelsen og leveforholdene for danske salamandre, frøer og tudser er forskningsmæssigt særligt interessant, fordi arterne er sårbare over for klimaforandringer og menneskelige påvirkninger af naturen. Gymnasieeleverne skal være med til at undersøge, hvilke faktorer der bestemmer artssammensætningen af padder lokalt. Herunder hvad søernes størrelse og mængden af nærringsstoffer i vandet betyder for artsdiversiteten.

- Det er helt fundamentale sammenhænge, som både forskere og politikere skal kende, når vi sammen skal vurdere og beslutte, f.eks. hvordan vi bedst beskytter og bevarer vandmiljøet, hvis tilbagegangen af biodiversitet skal bremses, siger Carsten Rahbek, professor og leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Statens Naturhistoriske Museum.

Artsspecifikke DNA-fingeraftryk

Artssammensætningen i søerne fastlægges ved hjælp af elevernes DNA-undersøgelser af deres egen indsamlede vandprøve. I dag kender forskerne til fjorten paddearter i Danmark. Ud af dem har forskerne artsspecifikke DNA-primere, et redskab til at finde særlige fingeraftryk for de enkelte arter, for ni af arterne.

- Vi mangler i dag fem metoder til at finde det, man populært kunne kalde artsspecifikke DNA-fingeraftryk. De metoder skal danske gymnasieelever nu hjælpe os med at udvikle, og det er et samarbejde, jeg ser meget frem til, siger lektor Peter Rask Møller fra Statens Naturhistoriske Museum.  

I forskningens maskinrum

Ambitionen med DNA & liv er at gå hele vejen og nedbryde muren mellem forskningsverdenen og de unge gymnasieelever, som måske en dag selv skal være forskere.

- I DNA & liv inviterer vi gymnasieeleverne helt ind i forskningens maskinrum, hvor de ikke bare reproducerer eksisterende viden, men hvor eleverne selv er medproducenter af nye metoder og ny viden i tæt samarbejde med universitetsstuderende og vores egne forskere. Det er en arbejdsform, som vi er meget stolte over at kunne tilbyde danske gymnasieelever, siger Pernille Hjort, formidlingschef på Statens Naturhistoriske Museum.

Projektet giver således de unge mulighed for at se sig selv i et fremtidigt studie- og arbejdsfelt.

- Vi er meget glade for projektet, som er helt unikt i den måde, det kobler undervisning og forskning. Det lader gymnasieeleverne prøve et arbejdsfelt af i praksis, og det kan være med til, at flere får øjnene op for naturvidenskab og forskning, når de senere skal træffe uddannelses- og karrierevalg, siger Anne-Marie Engel, forskningsdirektør i Lundbeckfonden.

Besøg DNA & livs hjemmeside her.
 

Emner