”Dødslistede” krebs kan nu lettere overvåges – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SNM > Nyheder > Alle nyheder > Dødslistede krebs

27. juni 2017

”Dødslistede” krebs kan nu lettere overvåges

TRUEDE OG INVASIVE

Et nyt dansk forskningsstudie viser, at krebse-DNA i vand kan bruges til overvågning og kortlægningen af ”dødslistede”, truede og invasive krebs i Danmark og Skandinavien. Studiet, der netop er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PloS one, er udført at to specialestuderende ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

Foto: William B. Larsen og Sune Agersnap

Signalkrebs. Foto: William B. Larsen og Sune Agersnap

- Resultaterne kan bruges som et forvaltningsredskab i fremtidig naturbevarelse, da man hurtigt og billigt kan kortlægge et stort antal søer for tilstedeværelsen af krebs, siger Sune Agersnap, der sammen med specialemakker William B. Larsen og postdoc Steen W. Knudsen har stået i spidsen for projektet.
 
Det er vigtigt, for det står ikke alt for godt til med flodkrebsen i Danmark. Krebs er nøglearter i ferskvand og kan påvirke lokale akvatiske miljøer markant, hvilket skal ses i lyset af, at antallet af invasive krebsearter i Europa nu overstiger antallet af hjemmehørende europæiske krebsearter.

- Hvis vi vil beskytte de hjemmehørende arter og bekæmpe de invasive, er det essentielt at kende til udbredelsen af dem, men i Danmark mangler vi grundlæggende viden om krebs sammenlignet med andre europæiske lande. Det er her, vores nye studie med krebse-DNA bliver rigtig interessant, siger Sune Agersnap.

Vanskeligt at skelne arterne

Vi har i Danmark tre arter af krebs. Den oprindelige og truede flodkrebs Astacus astacus og de to invasive signalkrebs Pacifastacus leniusculus og galizisk sumpkrebs Astacus leptodactylus. Desværre er især galizisk sumpkrebs og flodkrebs svære at skelne fra hinanden, så der er foretaget mange ulovlige krebseudsætninger i god tro, men hvor det altså har vist sig ikke at være flodkrebs, man satte ud.

Det nye studie gør det nu meget lettere at skelne krebsene.

Det er takket være en bevilling fra Innovationsfonden og tæt samarbejde med de danske virksomheder AmphiConsult og Eurofins samt det Norske Veterinærinstitut i Oslo at det er lykkedes de to specialestuderende at udvikle DNA-systemer, der ud fra en vandprøve kan fortælle, hvilke af de tre krebs, der er til stede i en sø.

Foto: William B. Larsen og Sune Agersnap

Foto: William B. Larsen og Sune Agersnap

Testet i Skandinavien

Metoden er testet ifm. overvågningen af flodkrebsebestande i både Finland, Norge og Danmark og har vist sig effektiv. Det tyder dermed på, at metoden også vil kunne bruges som et forvaltningsredskab i hele Europa til overvågning af flodkrebs, signalkrebs og galizisk sumpkrebs.

- At metoden også virker i resten af Scandinavian er jo bare perfekt, for krebs har som bekendt stor betydning i vore nabolande. Hvem ved, måske kan DNA-metoderne være med til at redde de svenske krebsegilder i fremtiden, siger lektor Peter Rask Møller fra Statens Naturhistoriske Museum, som har været tovholder på projektet.

Ændre balancen i økosystemet

Flodkrebsen er en oprindelig art, den menes at være gået kraftigt tilbage på grund af menneskelig ødelæggelse af levesteder, men da der ikke findes tidligere viden om udbredelsen, er det svært at sige, hvor meget den er gået tilbage. Signalkrebsen er formentlig kommet til Danmark første gang i 60’erne, på samme tid som svenskerne som de første begyndte at importere signalkrebs til Europa. Den galiziske sumpkrebs blev solgt levende til konsum i diverse fiskehandlere i 60’erne, og det er nærliggende at tro, at bestandene kommer fra udsatte krebs købt på denne tid.

Ved introduktion af nye krebsearter til naturen er ikke bare de hjemmehørende krebsearter truet af den direkte konkurrence. Krebs spiser alt fra plantemateriale og fiskeæg til store vandinsekter, hvilket gør dem i stand til også at ændre balancen i økosystemer, hvor der ikke tidligere har levet krebs.

Foto: William B. Larsen og Sune Agersnap

eDNA filtrering. Foto: William B. Larsen og Sune Agersnap

Ydermere kan nytilkomne krebs bære på krebsepest, som slår de hjemmehørende arter ihjel. Krebsepesten er kendt for at have forårsaget udryddelser af lokale bestande af europæiske krebsearter.

På EU’s ”dødsliste”

Signalkrebsen kan være bærer af krebsepest og figurerer på EU’s ”dødsliste”, hvilket gør, at alle EU-medlemslande er forpligtede til at overvåge og begrænse udbredelsen af signalkrebsen. Krebsepest er i foråret 2017 blevet bekræftet tilstede i fem signalkrebsbestande i Danmark.

- Fundet af krebsepest i Danmark gør det nu endnu mere relevant at få kortlagt udbredelsen af truede og invasive krebs i Danmark, siger Sune Agersnap.

Tikkende bombe i Furesøen

Den galiziske sumpkrebs har modtaget mindre opmærksomhed, men den er også kendt for at fortrænge den truede flodkrebs. Den har udviklet sig til at være den dominerende art på Sjælland, hvor den f.eks. er blevet meget talrig i Mølleå-systemet med en kæmpe bestand i Furesø.

- Det var faktisk da vi under snorkling opdagede denne tilsyneladende tikkende bombe under miljø-tilstanden i  Furesøen i  at vi besluttede at  inkludere krebsene i vores miljø-DNA arbejde, siger Peter Rask Møller.


Artiklen kan læses i PlosOne her.