Ny indsigt i narhvalens flugtreaktion – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SNM > Nyheder > Alle nyheder > narhvalens

08. december 2017

Ny indsigt i narhvalens flugtreaktion

paradoks

Ny opdagelse afslører narhvalens paradoksale flugtreaktion, hvor høj svømmeaktivitet kombineres med lav hjertefrekvens. Opdagelsen er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science. Narhvalens flugtreaktion er meget forskellig fra andre både land- og havpattedyr, som enten øger hjerteslagsfrekvensen under flugt eller laver en frysereaktion med lav hjerteslagsfrekvens og lav muskelaktivitet. Konflikten koster narhvalen en del energi og risikerer at sætte vitale organer såsom hjerne og hjerte i fare. Forskerne mistænker, at dette fysiologiske paradoks kan være årsag til uopklarede dødsfald hos hvaler, der har været udsat for undervandsstøj.

Grønlandsk narhval. Foto: Terrie Williams.

- Det er første gang i verden, at det er lykkedes forskere at undersøge hjerteslagsfrekvensen hos levende hvaler, siger Mikkel Holger Strander Sinding, der er forsker ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet og Grønlands Naturinstitut. Han fortsætter:

- Det lykkedes os at udstyre fem grønlandske narhvaler med hjerteslagsmålere, som registrerede dyrenes fulde elektrokardiogram fra elektroder monteret på huden. Hvalernes svømmeaktivitet og positioner blev også registreret. Udstyret var påsat hvalerne med sugekopper og faldt af efter tre døgn, hvorefter instrumenterne kunne samles ind. Og det kom der nogle utrolig interessante resultater ud af.

Det første dyk

Så snart narhvalerne påbegyndte deres første dyk, efter de var blevet udstyret med måleinstrumenterne, faldt hjerteslagsfrekvensen til 3-4 slag i minuttet, hvilket svarer til den normale frekvens under et uforstyrret, roligt dyk. Men paradoksalt nok udviste narhvalerne i forbindelse med det første dyk en flugtreaktion med meget stor svømmeaktivitet. De to ting stemmer normalt ikke overnes.

Hjerteslagsmålere der bl.a. registrerede narhvalens fulde elektrokardiogram fra elektroder monteret på huden. Hvalernes svømmeaktivitet og positioner blev også registreret. Udstyret er påsat med sugekopper og faldt af efter tre døgn. Foto: Mads Peter Heide-Jørgensen.

- Narhvalerne har tilsyneladende en fysiologisk konflikt mellem det velkendte dykkerespons med nedsat hjerteslag, som sikrer iltforsyning til hjerne og hjerte, og en flugtrefleks, som kræver det modsatte, nemlig iltforbrug i musklerne til fysisk aktivitet, siger Mads Peter Heide-Jørgensen der er sidste forfatter på studiet, samt  professor ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet og Grønlands Naturinstitut. Han tilføjer:

- Konflikten koster i første omgang hvalerne en del energi, men i sidste ende kan den resultere i, at vitale organer såsom hjerne og hjerte kommer i fare og hvalen dør.

Foto: Carsten Egevang.

Evolution og øget skibstrafik

Evolutionen har udviklet narhvalen til en fantastisk dybdedykker med forholdsvis langsomme muskler, og det har hidtil været en fordel for hvalen. Men spørgsmålet er nu, om narhvalen står over for nye trusler, som evolutionen ikke har forberedt den på – øget menneskeskabt undervandsstøj fra skibe, olieboringer ol.

- Vi mistænker, at hvalens paradoksale flugtreaktion kan være årsagen til uopklarede dødsfald hos hvaler, der har været eksponeret for undervandsstøj. Hvalernes reaktion på støjen er særdeles uhensigtsmæssig, siger Mads Peter Heide-Jørgensen og tilføjer:

- I det lys kan man kun mane til besindighed med introduktion af nye, støjende aktiviteter i narhvalernes habitater i Arktis, så som skibstrafik og industriel aktivitet.  

Studiet er udført af et internationalt team af forskere fra bl.a. Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, og Grønlands Naturinstitut.