Grønlands gletschere smelter ekstremt hurtigt

Tusindevis af gamle billeder af Grønlandske gletschere er netop blevet minutiøst undersøgt af en gruppe forskere ledet af postdoc Anders Anker Bjørk fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Billederne er optaget fra fly siden starten af 1930’erne og giver en unik mulighed for at kortlægge, hvad der er sket med gletscherne de seneste 120 år.

- I studiet har vi fokuseret på de små gletschere, der ikke er forbundet med indlandsisen, og som ikke kælver i havet. De reagerer nemlig meget hurtigere og mere direkte på klimaændringerne, siger Anders Anker Bjørk og tilføjer:  

- Vi har haft to meget engagerede studerende til at hjælpe os med det store arbejde, og det er lidt af et eventyr at rode igennem alle disse billeder, velvidende at de udgør den eneste kilde til information om gletschernes historie fra tiden før satellitterne.

Hjælp fra eventyren Louise Boyd

Forskerne har brugt billeder fra danske, norske og amerikanske flyvninger samt nogle helt ekstraordinære fotos fra den amerikanske eventyrer Louise Boyd. Stykket sammen giver billederne nu et stort løft til klimaforskningen.

- Vi fik kortlagt 350 gletschere og dokumenteret deres historie – det er rent faktisk lidt af en bedrift, da der tidligere kun har været kortlagt 77. Således biddrager dette studie med substantiel viden om, hvad der er sket i Grønland de seneste 120 år, siger professor Kurt H. Kjær.

Ekstrem afsmeltning

Hovedkonklusionen er, at den nuværende afsmeltning fra de grønlandske gletschere er ekstrem høj, sammenlignet med hvad der ellers er målt i Grønland.

I Vestgrønland er den nuværende afsmeltning den højeste, der nogen side er målt, og i Østgrønland overgås den nutidige afsmeltning kun af tiden efter den Lille Istid sluttede. Den Lille Istid var en meget kold periode, hvor gletscherene overalt voksede.

Men der gemmer sig også et andet, overraskende resultat i billederne.

Snefald og cirkulationsmønstre

I løbet af 1990’erne begyndte mange gletschere i Østgrønland at smelte langsommere og flere voksede, til trods for at temperaturerne steg. Det viser sig nu, at det skyldes en stigning i snefald.

- Vi har undersøgt nærmere, hvordan sneen falder over Grønland, og her fandt vi, at snefaldet i høj grad er styret at de atmosfæriske cirkulationsmønstre i Nordatlanten. Det er meget interessant, da cirkulationen ofte er i faser med dominerende styrker og retninger, som måske bliver endnu mere udtalte i fremtiden, siger Kurt H. Kjær.

- At den nordatlantiske oscillation påvirker nedbøren i Grønland er ikke nyt, men hvor kraftigt signalet var, overraskede os, specielt i Østgrønland, siger Abbas Khan fra DTU, som også var involveret i studiet. Han tilføjer:
 
- Opdagelsen fortæller os, at fremtidens massetab fra Østgrønland kan blive mindre end forventet på grund af ekstra nedbør, dog vil det modsatte være tilfældet for Vestgrønland.

Anders Bjørk konkluderer:

- Dette er ikke en proces, der kan stoppe den kraftige afsmeltning, vi ser lige nu, men det kan ændre, hvor på Grønland isen smelter mest. Hvis mønsteret fortsætter i flere årtier eller endda århundrede, kan det ændre geometrien af specielt den østlige del af Indlandsisen.

Den videnskabelige artikel

Den videnskabelige artikel Changes in Greenland’s peripheral glaciers linked to the North Atlantic Oscillation kan læses her.  

Emner