27. oktober 2017

Danske øer - et overset reservoir for genetisk diversitet af insekter?

insketer

Insekter står for størstedelen af Jordens biodiversitet og en væsentlig del af landjordens biomasse, men deres betydning synes stadig at være dårligt forstået. Dette og det faktum, at vi i Europa (og måske verden) står midt i et drastisk fald i antallet af insekter, er alarmerende. Det er på høje tid med en mere fokuseret indsats for at stoppe eller ligefrem vende den nuværende tendens, før det er for sent. Et studie, der bidrager til vores viden om de danske insekters genetiske diversitet, blev for nylig offentliggjort af forfattere fra sektionerne for Biosystematik og EvoGenomics på Statens Naturhistoriske Museum. I deres studie finder de, at en dansk ø kan fungere som genetisk reservoir for insekter, måske på grund af den mindre intensive udnyttelse af naturressourcerne.

Lyngløberen (Carabus arcensis) der her blevet undersøgt.

Lyngløberen (Carabus arcensis) der her blevet undersøgt. Foto: AKH.

Insekter og andre dyr har oplevet et kraftigt fald i deres genetiske diversitet under den seneste geologiske tidsperiode med stor menneskelig indflydelse på planeten (antropocæn). Genetisk diversitet henviser til variationen af en arts genpulje.

En art med en stor genetisk diversitet har bedre muligheder for at overvinde dramatiske ændringer i miljøet og klimaet. Undersøgelser fra Tyskland har for nylig fundet belæg for, at mængden af flyvende insekter er stærkt faldende, med rapporterede fald så højt som 75% i de sidste årtier. Sådanne studier varsler om en nedadgående tendens, hvilket er alarmerende for insekternes, for naturens og for vores egen fremtid.

Et netop offentliggjort studie foretaget af forskere fra sektionerne for Biosystematik og EvoGenomics på Statens Naturhistoriske Museum undersøgte den genetiske mangfoldighed af billen Lyngløber (Carabus arcensis) for bedre at forstå de ovennævnte tendenser. Lyngløberen trives hovedsagelig på heden, som netop er en naturtype, der har oplevet store ændringer med en reduktion på op mod 80% siden begyndelsen af 1800-tallet. Dette har formodentlig haft store konsekvenser for populationerne af denne bille, der nu er sjælden i Danmark.

Lyngheden på Læsø, som er lyngløberen foretrukne habitat.

Lyngheden på Læsø, som er lyngløberen foretrukne habitat. Foto: AKH.

- Når vi så på den genetiske mangfoldighed af de forskellige populationer af Lyngløber, fandt vi interessant nok, at øen Læsø har fungeret som et genetisk reservoir. Vi fandt også større populationer på øen i forhold til fastlandet. Om dette skyldes en lavere påvirkning af mennesker her og nu eller andre faktorer, kan endnu ikke afgøres, men vi forventer, at dette kan være en af grundene, siger Aslak Kappel Hansen, der er hovedforfatter for studiet og Ph.d.-studerende ved sektion for Biosystematik på Statens Naturhistoriske Museum.

I undersøgelsen blev populationer af Lyngløber undersøgt på tværs af Nordjylland, Læsø og det sydvestlige Sverige. Læsø er interessant, fordi den kun er 5.000 år gammel og oceanisk, hvilket betyder, at den aldrig har været forbundet med fastlandet og derfor har en meget ny fauna. Billerne blev endda fundet på Hornfiskrøn, en lille ø syd for Læsø, som antages at være højst 1.000 år gammel. Hvorvidt andre øer er i stand til at have en lignende genetisk mangfoldighed, er endnu uudforsket.

Tilbagegang af heden siden 1800, lyngløberens primære habitat. Det må forventes, at tilbagegangen er endnu større i dag, end det som fremgår af kortet fra 1950.

Tilbagegang af heden siden 1800, lyngløberens primære habitat. Det må forventes, at tilbagegangen er endnu større i dag, end det som fremgår af kortet fra 1950.



- Vi mener, at man bør målrette en indsats mod at bevare naturen på vores øer, da de repræsenterer dynamikker, der er forskellige fra dem på fastlandet. Det er selvfølgelig vigtigt, at vi ikke forsømmer fastlandets habitater, men vi formoder, at mange øer beskytter populationer af dyr, der på fastlandet har været udsat for kraftige fald. Dette kan især være tilfældet for insekter, der reagerer anderledes på forstyrrelser end for eksempel pattedyr og fugle, siger Aslak Kappel Hansen.

- Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål tilbage, når det kommer til insekterne. Det bedste, vi kan gøre, er at fortsætte med at studere dem. Dette kan gøres gennem vores store samlinger på Statens Naturhistoriske Museum og ved at lancere lignende lokale undersøgelser som denne, der netop er blev offentliggjort, siger Alexey Solodovnikov medforfatter af studiet og billekurator på Staten Naturhistoriske Museum.

Undersøgelsen er udgivet som Aslak Kappel Hansen, Mathias Just Justesen, Morten Tange Olsen, and Alexey Solodovnikov (2017), Genomic population structure and conservation of the red listed Carabus arcensis (Coleoptera: Carabidae) in island–mainland habitats of Northern Europe. Insect Conservation and Diversity

Emner