30. september 2016

Professor Ole Seberg valgt som den første Executive Secretary for Global Genome Biodiversity Network

GLOBALT OVERBLIK

Kortlægningen af livets træ – hvordan alle levende organismer er beslægtet med hinanden – sker i dag primært vha. DNA-analyser og kortlægning af arvemassen (genomet). Lovlig adgang til velkonserverede DNA- eller vævsprøver er blevet en hastigt voksende udfordring for forskerne, og et overblik over eksisterende prøver har man ikke. Den opgave skal professor Ole Seberg fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, nu være med til at løse som den første Executive Secretary for Global Genome Biodiversity Network.

Der er i dag 50 medlemmer af Global Genome Biodiversity Network.

Der er i dag 50 medlemmer af Global Genome Biodiversity Network.

Statens Naturhistoriske Museum i København huser ca. 14 mio. naturhistoriske genstande, bl.a. skind, skeletter, dyr i sprit, insekter på nål og planter på herbarieark. Hertil kommer den levende plantesamling i Botanisk Have. En hastigt stigende mængde af de DNA- og vævsprøver, forskerne er interesseret i, opbevares i dag på naturhistoriske museer rundt om i verden, men man mangler det store globale overblik over hvem, der har hvad.

I 2011 etablerede en række af verdens førende naturhistoriske museer, heriblandt Statens Naturhistoriske Museum, Global Genome Biodiversity Network, bl.a. med det formål at skabe en globalt tilgængelig, internetbaseret, søgbar oversigt over, hvilke DNA- og vævsprøver, der findes hvor på de naturhistoriske museer i verdenen. Desuden er netværket med til at sikre en ensartet standard for håndteringen af prøverne, og at alle involverede parter forpligter sig til at overholde eksisterende international lovgivning og konventioner omkring brug af genetiske ressourcer.

- I dag er ca. 1,8 millioner arter af jordens ca. 8,7 millioner dyre- og plantearter videnskabeligt beskrevet. Det er dog kun en brøkdel af de beskrevne arter, der har fået deres genom kortlagt, og sandheden er, at vi ofte kun ved meget lidt om de beskrevne arter, siger professor Ole Seberg fra Statens Naturhistoriske Museum og uddyber:

- Vores arbejdet med at kortlægge arternes arvemasse eller fremstille hypoteser om Livets Træ bremses ofte af det manglende globale overblik over DNA- og vævsprøverne. Derudover er vi udfordret af, at prøverne ikke altid er af tilstrækkelig høj kvalitet, dvs. væv indsamlet og opbevaret ved -156 grader Celsius eller DNA tørret hurtigt, f.eks. i silika gel. Men det er min ambition, at vi gennem Global Genome Biodiversity Network i fællesskab kan forbedre procedurerne for håndteringen af prøverne og ikke mindst skabe et bedre globalt overblik, som kan løsne op for denne ”flaskehalsproblematik”.  Det er samtidig uhyre vigtigt, at vi fra de relativt biodiversitetsfattige, rige industrilande demonstrer, at vi er pålidelige samarbejdspartnere for de biodiversitetsrige, men langt fattigere dele af verdenen.  

Der er i dag 50 medlemmer af Global Genome Biodiversity Network, hovedparten er europæiske – et faktum hjulpet godt på vej af et EU projekt.