Fra dinosaur til forskerspire på 90 minutter

Fra dinosaur til fugl. Foto: Mikal Schlosser, Statens Naturhistoriske Museum.

Hvad er det for et særligt læringsrum, der opstår, når gymnasieelever arbejder med evolution på et naturhistorisk museum? Hvad betyder det for eleverne, at kulissen er et museum og ikke et klasseværelse, og at de skal arbejde med autentiske genstande og efter klassiske, naturvidenskabelige arbejdsmetoder?

- I vores studie har vi set på, om gymnasieelever i forbindelse med et undervisningsforløb på et naturhistorisk museum kan nå frem til de samme resultater som rigtige forskere, hvis elevernes undersøgelser er iscenesat så tro mod forskernes arbejde som muligt. Eller om eleverne ender op med de forkerte resultater, fordi de manglede kendskabs til fagets eller metodens traditioner, historie eller faldgruber? siger Marianne Achiam, der er lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet, og fortsætter:

 - Vi ser tydeligt, at eleverne på egen hånd når frem til de samme overordnede argumenter, som vi finder i forskningsartikler skrevet af palæontologer. Men dette læringsrum, hvor eleven som en anden forsker formår at observere, sammenligne, beskrive og stille kritiske spørgsmål til det, der undersøges, opstår ikke af sig selv. Det skabes gennem en iscenesættelse af undervisningen, som sjældent kan lade sig gøre uden for et museum.

Fra dinosaur til fugl. Foto: Mikal Schlosser, Statens Naturhistoriske Museum.

Nye ”forskningsbriller”

Skole- og gymnasietjenesten på Statens Naturhistoriske Museums er hvert år i kontakt med mellem 20.000 og 30.000 danske skole- og gymnasieelever. Museets undervisning har et stærkt fokus på "hands-on"-aktiviteter, brug af museumsgenstande og naturvidenskabelige arbejdsmetoder – hvilket der er en særlig årsag til.

- Vores mål er at få eleverne til tænke og arbejde i de samme baner som rigtige forskere. Det mål prøver vi at nå i vores undervisning, ved at eleverne arbejder med de samme metoder, de samme spørgsmål og ikke mindst de samme genstande som forskerne. Vi har aldrig tvivlet på, at vi gjorde det rigtige. Men med studiet her får vi cementeret, at denne undervisningsform er den helt rigtige vej frem, når vi skal åbne elevernes øjne for den tænkning og de metoder, som kendetegner naturvidenskabelig forskning, siger Pernille Hjort, formidlingschef på Statens Naturhistoriske Museum, og tilføjer:

- Det er naturligvis ikke ambitionen, at alle vores mange besøgende skole- og gymnasielever nu skal være forskere. Men det gør os utrolig stolte, at eleverne efter et enkelt undervisningsforløb kan gå herfra med et nyt sæt naturvidenskabelige ”forskningsbriller”, som de kan anskue verden med. På den måde får vi plantet et lille frø i dem, som måske en dag vokser sig til en rigtig forsker.

Videnskabelig artikel

Forskningsresultatet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Science Education.