225 år gammelt kranie gør gråsælen til amagerkaner – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SNM > Nyheder > Alle nyheder > gråsælen - amagerkaner

26. maj 2016

225 år gammelt kranie gør gråsælen til amagerkaner

KRANIET I SKUFFEN

Da sæl- og hvalforsker Morten Tange Olsen ved et tilfælde fandt et gammelt sælkranie i en skuffe på Statens Naturhistoriske Museum, anede han ikke, hvilken ”juvel” han stod med i hånden. Og der var ikke megen hjælp at hente. Kraniet var ikke registreret i museets journaler, og på inskriptionen stod der blot: ”Sæl nummer 25, Grønland, Fabricius”. Den første DNA-prøve bragte ham ikke videre, så kraniet blev gemt væk igen. Men et par år senere faldt Morten i snak med et par kollegaer, der netop havde læst en helt særlig bog af den danske missionær og naturhistoriker biskop Otto Fabricius. Det satte øjeblikkelig gang i et detektivarbejde i jagten på gråsælens typeeksemplar, som tilsyneladende skulle findes på Amager.

Det genfundne kranie der blev brugt af Fabricius’ til at beskrive gråsælen i 1791. Foto: Mikkel Høegh Post.

Det genfundne kranie der blev brugt af Fabricius til at beskrive gråsælen i 1791. Foto: Mikkel Høegh Post.

Hvert år opdages og beskrives 17-18.000 nye dyre- og plantearter i verden. Alle nye art beskrives ud fra et såkaldt typeeksemplar (også kaldet holotypen). Disse typeeksemplarer, der er nøglen til korrekt identifikation og navngivning af arterne, opbevares i sikkerhed på naturhistoriske museer verden over. De første, videnskabelige beskrivelser af verdens dyre- og plantearter er dog flere hundrede år gamle, og i tidens løb er flere typeeksemplarer gået tabt eller blevet glemt, bl.a. gråsælens.

- Inskription på det gamle kranie gav allerede ved første øjekast anledning til en del forundring. Jeg vidste, at Otto Fabricius som den første i verden havde beskrevet og navngivet gråsælen i 1791. Men gråsælen er til gengæld ualmindeligt sjældne i Grønland, så der var noget, som ikke passede. Vi prøvede derfor at få DNA ud af kraniet til en genetisk analyse, men det mislykkedes i første omgang, så kraniet blev gemt væk igen, siger adjunkt og kurator for havpattedyr Morten Tange Olsen fra Statens Naturhistoriske Museum.

Illustrationen fra Otto Fabricius’ bog Udførlig Beskrivelse over de Grønlandske Sæle fra 1791.

Illustrationen fra Otto Fabricius’ bog Udførlig Beskrivelse over de Grønlandske Sæle fra 1791.

Gammel illustration

Men situationen ændrede sig, da Morten et par år senere faldt i snak med sin kollegaer Kristian Gregersen og Carl Kinze, der er medforfattere til det nye studie om gråsælen. De to havde nemlig læst Fabricius’ gamle bog Udførlig Beskrivelse over de Grønlandske Sæle fra 1791. Bogen handlede primært om Grønland, men i den var der også en beskrivelse af den danske gråsæl, som Fabricius havde fået fra en fisker på Amager, samt ikke mindst en illustration af kraniet.

- Kunne det virkelig passe? Havde vi fundet det kranie, som Fabricius havde baseret sin oprindelige beskrivelse på? Havde vi ved et tilfælde genfundet gråsælens typeeksemplar? Vi skyndte os ind i samlingerne, fandt kraniet frem og sammenlignede det med Fabricius’ illustration – og de matchede, siger Morten Tange Olsen og fortsætter:

- Vi kunne dog endnu ikke vide os helt sikre, så et større detektivarbejde begyndte.

Yderligere dokumentation blev fundet i en afhandling skrevet af den islandske naturhistoriker Hallgrímsson i 1838. Heri havde Hallgrímsson nedskrevet målene på Fabricius’ sælkranie, og de matchede kraniet fra skuffen. Og efter yderligere eftersøgning i museets egne arkiver lykkedes det til sidst i nogle ældgamle journaler at finde en beskrivelse af ”Sæl nummer 25”.  Journalen redegjorde kort for, at kraniet, selvom det mangle underkæben og have et hul i baghovedet, burde bevares, fordi det var det kranie, Fabricius havde baseret sin oprindelige beskrivelse på.

En gråsæl i Øresund. Foto: Morten Tange Olsen.

En gråsæl i Øresund. Foto: Morten Tange Olsen.

Forkerte videnskabelige navne

Genfundet af gråsælens typeeksemplar har ikke kun nostalgisk betydning. Det har siden Fabricius’ beskrivelse været almindeligt (men fejlagtigt) antaget i videnskabelige kredse, at hans eksemplar kom fra Grønland eller et eller andet sted i Nordatlanten.

- Antagelsen har haft konsekvenser for den videnskabelig navngivning af de to underarter af gråsæler, der findes i hhv. Nordatlanten og Østersøen. Gråsælen fra Nordatlanten er – fordi man antog, at Fabricius' eksemplar stammede herfra – således blevet opfattet som den i videnskabelige sammenhæng ”rigtige” underart, mens gråsælerne i Østersøen videnskabeligt er blevet navngivet som en afart. Men det burde være omvendt, forklarer Morten Tange Olsen.

Før navnene kunne ændres, ville han og kollegaerne dog være HELT sikker på, at Fabricius’ gråsæl nu også var fra Amager.

Amagerkansk DNA

For at teste om gråsælen vitterlig var fra Amager, foretog de en ny DNA-test af kraniet. Denne gang med en forbedret metode, som hurtigt kunne fastslå, at DNA’et fra det 225 år gamle kranie var af samme type som gråsælerne Østersøen og stort set identisk med en nutidig gråsæl, som i 2012 blev indsamlet i Øresund blot 25 km fra det sted, som Fabricius’ kranie stammede fra.

- Dermed var al tvivl om kraniet i skuffen omsider fejet af bordet. Fabricius’ gråsæl var amagerkaner, og de to gråsælarter kunne få deres nye videnskabelige navne, slutter Morten Tange Olsen

De nye navne

Gråsælerne fra Østersøen skifter derfor navn fra Halichoerus grypus macrorhynchus til det ”rigtige” underartsnavn Halichoerus grypus grypus, mens gråsælerne fra Nordatlanten mister det oprindelige underartsnavn Halichoerus grypus grypus og nu kaldes Halichoerus grypus atlantica.

Videnskabelig artikel

Studiet, der er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Zoological Journal of the Linnean Society, blev udført i samarbejde mellem Morten Tange Olsen, Vincient Biard og Kristian Gregersen fra Statens Naturhistoriske Museum, Anders Galatius fra Aarhus Universitet og Carl Christian Kinze fra www.hvaler.dk.

Kontakt

Morten Tange Olsen
Adjunkt og kurator for havpattedyr
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
Mail: morten.olsen@snm.ku.dk
Mobil: 42 66 15 25

Martin Bertelsen
Kommunikationsmedarbejder
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
Mail: mlbertelsen@snm.ku.dk
Mobil: +45 24 48 21 47