26. april 2016

Royalt besøg til åbningen af Forskningens Døgn 2016

festligt åbningsarrangement

Den 25. april 2016 blev Forskningens Døgn skudt i gang med et festligt åbningsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum med deltagelse af et inviteret publikum med H.K.H. Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs i spidsen.

H.K.H. Kronprinsessens ankomst til åbningen af Forskningens Døgn 2016. Foto: Birgitte Rubæk, Statens Naturhistoriske Museum.

Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfestival, der finder sted hvert år i uge 17 med cirka 500 events og mere end 65.000 besøgende. I forbindelse med åbningsarrangementet blev vinderen af Forskningskommunikationsprisen 2016 afsløret. Prisen gik i år til professor og leder af Center for Angst ved Københavns Universitet Barbara Hoff Esbjørn. Barbara har gennem en årrække forsket i og behandlet angsttilstande hos børn. Desuden arbejder hun på at aflive myten om, at angst er en naturlig del af barndommen, og at man vokser fra den. H.K.H. Kronprinsesse Mary oplæste vindermotiveringen og overrakte efterfølgende prisen til Barbara Hoff Esbjørn.

Fra venstre: Lektor Peter Rask Møller, direktør Peter C. Kjærgaard, Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs og H.K.H. Kronprinsesse Mary. Foto: Birgitte Rubæk, Statens Naturhistoriske Museum.

Fra venstre: Lektor Peter Rask Møller, direktør Peter C. Kjærgaard, uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs og H.K.H. Kronprinsesse Mary. Foto: Birgitte Rubæk, Statens Naturhistoriske Museum.

Indblik i citizen science

I forbindelse med arrangementet fik H.K.H. Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs indblik i fire af Statens Naturhistoriske Museums citizen science-indsatser, hvor borgerne inddrages i forskningen: Ringmærkningscentralen, Myrejagten, Danmarks Svampeatlas og DNA & liv.  

Mens ringmærkning er noget, vi har praktiseret i over hundrede år, er DNA & liv et nyt citizen-science projekt, hvor gymnasieelever fra hele landet er med til at kortlægge biodiversiteten i de danske søer og vandløb vha. helt nye DNA-metoder.

Siden september 2014 har mere end 3.800 gymnasieelever søgt efter DNA-spor i ferskvand fra mere end 180 lokaliteter i Danmark. Vha. metoden, der kan spore udvalgte arter, har eleverne fundet DNA-spor fra 18 forskellige dyrearter: 9 fisk, 5 padder, 2 krebs og 3 insekter. Rekorden var i Damhussøen, hvor elever fra Rødovre Gymnasium fandt DNA-spor fra 8 forskellige arter.

Paneldebat om citizen science. Fra venstre: professor Carsten Rahbek, gymnasieelev Naja Johansen, lektor Philip Francis Thomsen og konferencier Ulla Essendrop. Foto: Birgitte Rubæk, Statens Naturhistoriske Museum.

Arbejdet er med til at holde danmarkskortet over arternes udbredelse opdateret, og deres resultater kan anvendes direkte i forskernes arbejde med at overvåge den danske biodiversitet.