Danske forskere finder nye arter uventede steder – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SNM > Nyheder > Alle nyheder > Nye_arter_73

07. marts 2016

Danske forskere finder nye arter uventede steder

LIV PÅ TUSINDBENET

Vi deler jorden med ca. 30 millioner andre dyre- og plantearter. Kun omkring to millioner arter af organismer er i dag beskrevet og navngivet, så tallet skal i høj grad tages med et gran salt. Sidste år kunne forskere fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet føje yderligere 73 nye arter til listen over kendte arter, heriblandt flere sommerfugle, biller, fluer, fisk, børsteorme, snegle en enkelt mudderdrage og en lang række tusindben samt ikke mindst mikroskopiske svampe, der vokser på tusindben.

Hvert år beskrives der på verdensplan omkring 17.000-18.000 nye arter. Alligevel er forskerne langt fra at nå i mål med at finde og beskrive klodens mange forskellige beboere, og opgaven kan pludselig vokse, når nye arter dukker op uventede steder. Det oplevede professor Henrik Enghoff fra Statens Naturhistoriske Museum, da han sammen med kollegaen postdoc Sofia Reboleira minutiøst undersøgte tusindvis af tusindben fra museets samlinger og i den forbindelse fandt ni nye arter af bittesmå svampe tilhørende slægten Rickia, der vokser på tusindbenene.

Et tusindben med en kraftig infektion af Rickia-svampe  (de små hvide tråde). Foto: Anders Illum & Nicholas Palm.

Et tusindben med en kraftig infektion af Rickia-svampe (de små hvide tråde). Foto: Anders Illum & Nicholas Palm.

- De pågældende svampe er meget, meget små. Den største af dem bliver op til to mm. lang, så den navngav vi Rickia gigas, som betyder ”den gigantiske Rickia”. Udover at være gigantisk udmærker Rickia gigas sig også ved, at den er fundet på det østafrikanske kæmpetusindben, så det er altså en ”kæmpe på en kæmpe”, siger Henrik Enghoff fra Statens Naturhistoriske Museum.  

Lå skjult i årtier

Statens Naturhistoriske Museums samlinger rummer ca. 14 millioner eksemplarer af konserverede dyr, planter, svampe, fossile mm., der er indsamlet af danske og internationale forskere på ekspeditioner til hele verden gennem næsten 400 år. Selvom de indsamlede dyr og planter undersøges, sorteres og opbevares omhyggeligt, gemmer samlingerne på langt mere viden, end forskerne hidtil har trukket ud af dem.

En af de nye svampearter, Rickia appendicifera, fundet på et tusindben indsamlet i Iran for næsten 80 år siden. Målestokken er 0,02 mm. Foto: Sergi Santamaria.

En af de nye svampearter, Rickia appendicifera, fundet på et tusindben indsamlet i Iran for næsten 80 år siden. Målestokken er 0,02 mm. Foto: Sergi Santamaria.

- Sidste år fandt vi eksempelvis svampen Rickia galatheae på et newzealandsk tusindben, der blev indsamlet af Galathea II-ekspedition i 1951. Så man må sige, at denne art har ført en temmelig upåagtet tilværelse i samlingerne i mere end 60 år, før vi opdagede den, siger Henrik Enghoff og fortsætter:

- Rickia appendicifera er en anden ny art fra 2015, der har været endnu længere tid undervejs. Denne svamp fandt vi på et tusindben indsamlet i Iran i 1937. Selve tusindbenet blev først beskrevet som en ny art i 1983, og type-eksemplarer for den art er i museets samling. Den nye svamp blev faktisk fundet på type-eksemplaret, så nu er museet blevet beriget med ”en type på en type”.

Frugtbar forskningsressource

Samlingerne ved Statens Naturhistoriske Museum tjener flere formål, bl.a. kan en række unikke genstande ses på Zoologisk Museum, Geologisk Museum og i Botanisk Have. Men samlingerne er meget mere end det.

- Hvorfor har vores museum en stor samling på ca. 14 mio. genstande? Hvad bruges den til? Det er vigtige spørgsmål, som jeg ofte hører. Og ofte bliver jeg mødt med den opfattelse, at vi kun gemmer disse ting med det ene formål at udstille dem, og at de ting, der ikke er udstillet, bare bliver opbevaret i et lager for tidligere og fremtidige udstillinger. At udstille flotte og særlige genstande er naturligvis en nøglefunktion for et museum. Men vores samlinger er så meget mere. Hvilket resultaterne her netop vidner om, siger Peter C. Kjærgaard, direktør for Statens Naturhistoriske Museum, og fortsætter:

- Uden samlingerne finders der ikke noget museum. Samlingerne er grundlaget for alle vores aktiviteter - formidling, uddannelse og ikke mindst forskning. På den måde er samlingerne en vigtigdel af Danmarks forskningsinfrastruktur, som til stadighed gør os klogere på naturen og den verden, vi lever i.