Populær ’rewilding’ af naturen kan få negative konsekvenser – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SNM > Nyheder > Alle nyheder > Populær ’rewilding’ af...

09. februar 2016

Populær ’rewilding’ af naturen kan få negative konsekvenser

Natur

Udsættelse af store pattedyr i naturen som bævere, bisoner og endda elefanter er blevet et populært element i forslag til at genskabe og genoprette natur i både Danmark, Europa og Nordamerika. Men der er begrænset videnskabeligt belæg for, at det gavner naturen, og det kan få uforudsete konsekvenser, påpeger forskere fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Ideen med at udsætte store rovdyr eller græssere i naturen, også kendt som rewilding, er, at de kan genskabe naturlige processer, som er gået tabt, og derved forbedre naturkvaliteten. Men resultatet kan blive det modsatte, advarer en række biodiversitetsforskere i dag i tidsskriftet Current Biology og kalder de stigende antal rewilding-projekter for en Pandoras æske.

I artiklen påpeger forfatterne blandt andet risikoen for, at sygdomme fra udsatte dyr kan sprede sig til den eksisterende fauna eller omvendt. De fremhæver også eksempler på tidligere udsættelser, som har ført til komplekse og uforudsigelige ændringer i økosystemer, og endda i nogle tilfælde til, at de udsatte dyr måtte udryddes igen. Rewilding kan således få økologiske såvel som økonomiske, uforudsete konsekvenser.

- Rewilding finder allerede sted i Danmark og i udlandet, men der mangler et solidt videnskabeligt grundlag for de gavnlige effekter, og det er især bekymrende, fordi vi har at gøre med forsøg på naturgenopretning, der både koster penge og flytter fokus væk fra væsentligere initiativer. Forvaltere, som overvejer rewilding, skal gøre sig klart, at videnskaben på nuværende tidspunkt ikke kan forudsige alle konsekvenserne af at introducere nye arter til dynamiske økosystemer, som konstant er under udvikling, siger lektor David Nogués-Bravo fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Tilføj undertekster ved at klikke på 'cc'

Selvom muligheden for at se store pattedyr i landskabet kan øge den offentlige interesse i naturbevaring her og nu, advarer forskerne desuden imod konsekvenserne af fejlslagne udsættelser, som de frygter, vil sænke offentlighedens opbakning til naturtiltag.

- Der er i forvejen begrænsede midler til beskyttelse og genopretning af natur, og rewilding risikerer at undergrave projekter med mindre opsigtvækkende tiltag, som til gengæld er videnskabeligt underbyggede. Der er en klar risiko for, at de karismatiske dyr i rewilding-projekterne bliver et endemål i sig selv, og at vi glemmer, hvad formålet egentlig var; at sikre eksisterende dyr og natur, siger Professor Carsten Rahbek, medforfatter på artiklen og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Makroøkologi, Evolution og Klima.

Rewilding finder allerede sted

Bisoner er blandt de arter, der bruges til rewilding. Her ses amerikanske bisoner.

Store pattedyr som kæmpehjort og bison var en naturlig del af Danmarks natur, indtil de uddøde for ca. 10-13.000 år siden, mens der var skovelefanter for 30-40.000 år siden. I 2012 blev der genudsat bisoner på Bornholm for første gang i 10.000 år. På lignende vis er der udsat eller planer om at udsætte store pattedyr andre steder i Europa. Det mest kendte eksempel fra USA er genudsættelsen af ulve i Yellowstone National Park.

- Ulvene i Yellowstone National Park menes at have haft en positiv kaskadeeffekt på landskabet, men økologiske interaktioner er dybt forskellige fra økosystem til økosystem. Kun i nogle tilfælde ser du gavnlige effekter, mens andre eksempler som udsættelsen af bævere i Patagonien har haft store uforudsete og negative konsekvenser, forklarer medforfatter Daniel Simberloff fra University of Tennessee, som er nok den mest anderkendte forsker i verden inden for conservation biologi.

I en tid hvor forskere, forvaltere og politikere står over for den sjette masseuddøen af arter, advokerer forfatterne bag artiklen for hårdt arbejde, årvågenhed og et stringent fokus på en vidensbaseret indsats mod biodiversitetskrisen. Rewilding er stadigvæk et ekstremt omdiskuteret emne i forskningskredse med et uklart videnskabeligt fundament. Forfatterne bag artiklen opfordrer desuden til, at udgifter, risici og gevinster i biodiversitetsprojekter analyseres og vejes op imod hinanden.

Link til artiklen

Kontakt

Lektor David Nogués-Bravo
Tlf: 35321258
Email: dnogues@snm.ku.dk
Center for Makroøkologi, Evolution og Klima
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet