Sjælden næbhval nu artsbestemt – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SNM > Nyheder > Alle nyheder > næbhval nu artsbestemt

25. november 2016

Sjælden næbhval nu artsbestemt

SOWERBY

Næbhvalen, der strandede syd for Limfjorden i forrige uge, og som under stor bevågenhed blev dissekeret foran publikum på Zoologisk Museum, er nu blevet artsbestemt vha. DNA-analyser udført af Morten Tange Olsen og Iben Stokholm fra Statens Naturhistoriske Museum. Der er tale om en næbhval af arten Sowerby, der er relativt almindelig i Nordatlanten, men som sjældent besøger de danske farvande.

Sammenligning af DNA sekvensen fra den strandede næbhval (M-1677) med sekvenser fra Sowerby næbhval (M. bidens) og Gervais næbhval (M. europaeus). Pilene viser steder i DNA'et, hvor det tydeligt fremgår, at den strandede næbhval var af arten Sowerby næbhval.

Sammenligning af DNA sekvensen fra den strandede næbhval (M-1677) med sekvenser fra Sowerby næbhval (M. bidens) og Gervais næbhval (M. europaeus). Pilene viser steder i DNA'et, hvor det tydeligt fremgår, at den strandede næbhval var af arten Sowerby næbhval.

- Det er jo ret fantastisk at kalde sig hvalforsker og så stå med en hval på næsten 3 meter og ikke ane, hvad det er for en. Vi var fire forskere, der kom med et bud. To mente, det måtte være en Sowerby, mens to mente, det måtte være en anden art. Heldigvis var jeg en af dem, der fik ret, siger Morten Tange Olsen, adjunkt og kurator for havpattedyr på statens Naturhistoriske Museum, med et smil.

Dødsårsagen

Dødsårsagen er endnu ukendt, men det står nu klart, at næbhvalen var en ung han på 240 kg, der sandsynligvis stadig diede.

- Dagen før den blev fundet, blev der observeret en lille flok hvaler tæt på kysten, så den er måske blevet væk fra sin flok, har været syg eller den har fået forvildet sig ind på for lavt vand, siger hvalekspert Carl Kinze fra hvaler.dk.

Carl Kinze var også til stede, sidst en Sowerby strandede i Danmark tilbage i 1992. Han er begejstret over, at den strandede hval nu er blevet artsbestemt, og at han også havde bestemt den rigtigt.

- Men det havde selvfølgelig været lidt sjovere, hvis det var en ny art for Danmark, siger Carl Kinze.

Næbhvalen i konservatorens værksted på Zoologisk Museum. Fotograf: konservator Abdi Hedayat, Statens Naturhistoriske Museum.

Næbhvalen i konservatorens værksted på Zoologisk Museum. Fotograf: konservator Abdi Hedayat, Statens Naturhistoriske Museum.

Tandens placering

Det er ikke kun DNA-analyser, forskerne bruger, når de artsbestemmer næbhvaler. En anden måde er at se på tandens placering (der er typisk kun én) i næbhvalens underkæbe. Den strandede næbhval var imidlertid så ung, at tanden endnu ikke var groet frem.

I forbindelse med dissektionen skar forskerne hovedet af dyret, men de kunne desværre ikke få det ind i røgtenapparatet, så nu afventer de en CT-scanning, der kan vise tandens placering og give yderligere viden om næbhvalernes anatomi, fysiologi og adfærd.

- De næste måneder går nu med at undersøge hvalen nærmere. Vi vil selvfølgelig gerne blive klogere på dødsårsagen, men vi er i det hele taget meget interesseret i at få indsamlet ny viden om en arte, vi kun ved relativt lidt om. Heldigvis var dyret i rigtig god stand og stadig frisk, da vi undersøgte det, så vi fik i samarbejde med vores kollegaer fra Aarhus Universitet og DTU-veterinærinstitut udtaget en stor mængde prøver, som nu er sendt videre til analyser hos forskere i både ind- og udland. Det bliver spændende at følge, når resultaterne begynder at komme tilbage, siger Morten Tange Olsen.