De mest sårbare lande inddrages ikke i klimaforskning – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SNM > Nyheder > Alle nyheder > De mest sårbare lande ...

04. november 2015

De mest sårbare lande inddrages ikke i klimaforskning

Viden

Klimaforskere samarbejder for lidt med forskere uden for deres egen region, og særligt sjældent sker samarbejdet mellem forskere på tværs af de mest sårbare regioner. Afkoblingen af de mest klimaudsatte lande risikerer at efterlade deres klimapolitik uden kontekstrelevante anbefalinger. Det viser et nyt dansk-brasiliansk studie anført af Københavns Universitet, som efterlyser nye initiativer fra både private, statslige og ikke-statslige institutioner samt fra forskerne selv.

Klimaforskning omhandler ofte, og er produceret af, de rige, udviklede lande samt BRIKS-landene Brasilien, Indien, Kina og Sydafrika. Sværere er det at finde eksempler fra de fattigste lande, som er mere sårbare overfor klimaforandringer, og hvis udledning af drivhusgasser er væsentlig mindre.

Studiet viser endvidere, at den mindre andel af forskningen som omhandler udviklingslande, ofte produceres uden en lokal forankret forsker. For eksempel er det kun en femtedel af de publikationer, der handler om klimaforandringer i Afrika, som har en lokal førsteforfatter. For udviklede regioner er det en tredjedel. For nogle lande, så som Republikken Congo og Nordkorea, er der ingen eksempler på hverken lokale førsteforfattere eller medforfattere på trods af op til 72 relevante artikler.

Et stort antal lande har kun få eller ingen lokale forfattere fra klimarelaterede publikationer. Jo mørkere farve, jo større procentdel af lokalbaserede forfattere har landet. Kreditering: Pasgaard et al (2015). Hent figur

- Uden en lokal forankring bliver det sværere at levere kontekstrelevante anbefalinger. Det vil sige, at den lokale klimapolitik risikerer at blive mindre målrettet og effektiv, som følge af manglende forskning og samarbejde på området. Det er især bekymrende, at denne mangel rammer de lande som er mest udsatte for klimaforandringer og har færre ressourcer til at modvirke dem, siger førsteforfatter og postdoc Maya Pasgaard fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Forskningssamarbejde er opdelt i regioner

Studiet analyserede 15.000 videnskabelige produktioner om klimaforandringer mellem 1999 og 2010 for forfatternes geografiske tilknytning. De forskere, der studerer klimaforandringer i de samme lande, kommer typisk fra samme geografiske region og deler politiske og økonomiske karakteristika.    

- De regionale barrierer begrænser også udveksling af erfaring og kompetencer. Den udveksling er blandt andet nødvendig for at håndtere sammenlignelige klimaproblemer såsom forandringer i afgrøder og skadedyrsbekæmpelse, siger medforfatter og Professor Niels Strange fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet.

Generelt studerer forskere fra Europa og Nord- og Centralamerika klimaforandringer både indenfor og udenfor deres egne regioner, mens fx Kina, Indien, Rusland og de omkringliggende lande, primært kun forsker i klimaforandringer i deres egne regioner. Med undtagelse af nogle sydamerikanske og afrikanske lande med fælles forskningsinteresser, lider udvekslingen af klimaviden af store regionale opdelinger, især mellem udviklingslande i forskellige regioner.

Initiativer skal også komme fra forskerne selv

Studiet anbefaler et øget fokus på initiativer der kan styrke samarbejde på tværs af geografiske afstande og nationale forskelle i klima, eksport, demokrati og økonomi, samt øge den lokalforankrede vidensproduktion.

Klimaforskning i Jamaicas Blue Mountains med lokale partnere, kaffefirmaet Oubu Coffee og medforfatter af studiet Bo Dalsgaard er et eksempel på et forsknings-samarbejde på tværs af geografiske, klimatiske og politisk-økonomiske grænser. Kreditering: Oubu Coffee Hent foto.

- En række partnere er ansvarlige for at øge samarbejdet, både større internationale organisationer som FN, individuelle regeringer og højere uddannelsessteder. Vi tilskynder også forskerne selv og private firmaer at påtage sig ansvaret for at øge samarbejde og vidensudveksling på tværs af regioner, siger adjunkt Bo Dalsgaard fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima.

Han deltager selv i et forskningsprojekt på tværs af geografiske, klimatiske og politisk-økonomiske skel med UNICAMP i Brasilien, det Vestindiske Universitet på Jamaica, lokale kaffebønder bla. fra Jamaican Coffee Growers’ Association og det London-baserede kaffefirma Oubu Coffee. Sammen undersøger de klimapåvirkninger af kaffebestøvningen i Jamaicas Blue Mountains. 

- Dette initiativ opstod gennem et personligt netværk mellem mig, Oubu Coffee og deres relationer på Jamaica. Som forskere skal vi være villige til at bruge vores netværk og de muligheder de har i sig, til at drive udviklingen imod større globalt samarbejde. Det er ikke kun initiativer fra store organisationer eller regeringer der kan gøre en forskel, siger Bo Dalsgaard.

Lokale landsbyboere interviewes til et klimastudie af Maya Pasgaard og en lokalforankret forsker i det nordlige Cambodja. Kreditering: Maya Pasgaard Hent foto

Maya Pasgaard har ligeledes gjort sig erfaringer i et samarbejde med en lokal forsker fra Cambodja. Sammen studerede de, hvordan lokale samfund er involveret i kampen mod globale klimaforandringer gennem bekæmpelse af tropisk afskovning. 

- Samarbejdet er ikke kun faglig relevant men også meget personligt givende, idet den kulturelle udveksling bliver et integreret del af studiet, siger hun. 

Studiet er publiceret online i tidsskriftet Global Environmental Change

Kontakt

Postdoc Maya Pasgaard
Mobil: +45 25 34 52 39
E-mail: mase@ign.ku.dk

Adjunkt Bo Dalsgaard
Mobil: +45 42 32 45 53
E-mail: bo.dalsgaard@snm.ku.dk