Øget udveksling af fiskearter gennem Arktis – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SNM > Nyheder > Alle nyheder > fiskearter Arktis

27. januar 2015

Øget udveksling af fiskearter gennem Arktis

Klimaændringer

I millioner af år har barske klimatiske forhold i Arktis adskilt levende organismer i Nordatlanten og det nordlige Stillehav. En ny undersøgelse fra et internationalt forskerhold fra bl.a. DHI, AU, DTU, Grønlands Naturinstitut, Arktisk forskningscenter og Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet, viser imidlertid, at klimaændringerne i stigende grad begynder at nedbryde denne naturlige barriere. Det fører til en øget udveksling af fisk mellem de to oceaner – noget der kan få store miljømæssige og økonomiske konsekvenser. Undersøgelsen er netop offentliggjort i Nature Climate Change.

Sild, Clupea harengus, er en af de arter, der potentielt kan vandre mellem nordøst- og nordvestpassagen i fremtiden. Foto: Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

Sild, Clupea harengus, er en af de arter, der potentielt kan vandre mellem nordøst- og nordvestpassagen i fremtiden. Foto: Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

Forskergruppen, der repræsenterer forskellige kompetencer indenfor bl.a. fisketaksonomi, trofisk økologi, fiskerividenskab, klimatologi, oceanografi og økologisk modellering, blev ledet af Dr. Mary S. Wisz, mens Peter Rask Møller fra Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet bidrog med sin store erfaring indenfor Arktiske fisks taksonomi og evolution.

Resultaterne er baseret på økologisk modellering og viser, at opvarmningen af Arktis gør det muligt for en række fiskearter fra Nordatlanten og det nordlige Stillehav at passere gennem Nordvest- og Nordøstpassagen.

Udvekslingen er en følge af de stigende temperaturer og den øgede produktivitet ved de høje breddegrader og vil føre til at fiskearter og -populationer, der hidtil har været adskilt, nu bliver blandet. Det gælder blandt andet velkendte arter som torsk, sild, havkat og rødfisk, men også mange mindre kende arter som fx stjerneflynder og forskellige ulke, ålebrosmer og rokker.

Da Beringstrædet åbnedes for næsten tre millioner år siden, kunne arterne begynde at sprede sig, og det var hovedsagligt marine arter fra Stillehavet, der spredte sig til Arktis og Atlanterhavet. Siden har barske klimatiske forhold i Arktis i lange perioder adskilt langt de fleste levende organismer i Nordatlanten fra dem i det nordlige Stillehav. Der har været milde perioder tidligere, men siden sidste istid har polhavet været en effektiv barriere for langt de fleste arter.

- Vores studier viser, at ud af 515 undersøgte fiskearter, kan 41 forventes at vandre fra Atlanterhavet ind i Stillehavet, mens 44 arter kan forventes at tage den modsatte rute inden år 2100, siger Mary S. Wisz.

Undersøgelsen forudsiger, at fiskenes biodiversitet i kystområderne omkring fx Grønland og Svalbard vil stige markant, og det vil forårsage omfattende ændringer i interaktionerne arterne imellem.

Skærising, Glyptocephalus cynoglossus, er en anden af de arter, der potentielt kan vandre mellem nordøst- og nordvestpassagen i fremtiden. Foto: Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

Skærising, Glyptocephalus cynoglossus, er en anden af de arter, der potentielt kan vandre mellem nordøst- og nordvestpassagen i fremtiden. Foto: Peter Rask Møller, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

Underbygges af konkrete fangster

Lektor og fiskekurator Peter Rask Møller fra Statens Naturhistoriske Museum, der har været med til at lave undersøgelsen, har i mage år fulgt udviklingen i fiskediversiteten i Grønland og Arktis. Han fortæller, at spredningen mod nord allerede er i fuld gang, og at det nye model-baserede studie på mange måder understøttes af konkrete fangster af ”nye” fisk i nordlige områder.

- Vi har de seneste 10-15 år set et stigende antal ”sydlige” fisk dukke op ved bl.a. Grønland og langs Norges kyst, og selvom en del af disse kan forklares med andre faktorer end opvarmning, er der ingen tvivl om, at øgede havtemperaturer spiller den væsentligste rolle. For eksempel fik vi for få år siden indleveret den første makrel fra Grønland nogensinde, og nu er der et stort makrelfiskeri deroppe. Der er bestemt grund til at holde øje med udviklingen i de sårbare arktiske økosystemer og udvise forsigtighed når nye fiskerimuligheder opstår, siger Peter Rask Møller.

De kommende årtier vil derfor byde på nye udfordringer og muligheder for fiskeriet i Nordatlanten og det nordlige Stillehav, som i dag udgør næsten 40 % af den globale kommercielle fiskefangst.


Læs mere hos Nature Climate Change

Kontakt

Seniorforsker
Dr. Mary S. Wisz
Department of Ecology and Environment
Telefon: +45 30 18 31 57
mail: msw@dhigroup.com

Lektor og kurator
Peter Rask Møller
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
EvoGenomics Section
Telefon: +45 20 11 66 43
Mail pdrmoller@snm.ku.dk

Kommunikationsmedarbejder
Martin Bertelsen
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
Mobil: 24 48 21 47
Mail: mlbertelsen@snm.ku.dk