Insekter i Europa reagerer på klimaforandringer – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SNM > Nyheder > Alle nyheder > 2014.5 > Insekter i Europa

27. maj 2014

Insekter i Europa reagerer på klimaforandringer

klimaforandringer

Sommerfugle og guldsmede med lyser farver klarer sig bedre i Sydeuropas varme klima end de mørke. Det giver dem en fordel, når klimaforandringer hæver temperaturen i Europa. Ændringer i insektsamfundet kan allerede spores hos guldsmede, viser et nyt studie publiceret i Nature Communications fra bl.a. Københavns Universitet.

Gennemsnitlig farveskala for guldsmede i Europa

Kortet viser gennemsnitlig farveskala for guldsmede i Europa. Lysere arter dominerer i syd mens mørkere arter dominerer i nord. Dette udbredelsesmønster for guldsmede var hidtil ukendt. Zeuss et al.

- Vi har fundet et tydeligt mønster for, hvordan sommerfugle og guldsmede er fordelt i Europa, ved at undersøge deres farveskala. Det viser, at der er flest lyse arter sydpå i varmere klima og mørke arter nordpå i køligere klima. Desuden har vi vist, at lystfarvede guldsmede udgør et væsentligt større del af sammensætningen i dag, end de gjorde for bare et par årtier siden. De har altså draget fordel af, at klimaet er blevet varmere, fortæller medforfatter og professor Carsten Rahbek fra Danmarks Grundforskningsfonds Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet.

Centeret forsker i at beskrive og forklare globale mønstre i den biologiske variation. Det skal give en bedre fundamental forståelse for, hvorfor dyr og planter findes, hvor de gør, og hvordan deres udbredelse ændrer sig nu og i fremtiden, under globale forandringer som klimaforandringer. 

Lyse insekter trives i varmen

Insekter har ligesom firben og slanger brug for solvarme for at få energi til at bevæge sig, og jo mørkere farve de har, jo mere sollys kan de udnytte. Derfor giver det mening, at finde flere mørke insekter i køligere klima.

Forskerne var dog overraskede over at finde så tydeligt et farvemønster mellem nord- og sydlige arter, eftersom dyrenes farver også tjener en lang række andre formål som fx. camouflage. Det understreger, at behovet for varmeregulering er absolut dominerende for insekternes farveskala.

Pieris mannii

Lyse insekter har en fordel over mørke insekter, når klimaet bliver varmere. Sommerfuglen Pieris mannii har udvidet sit levested mod nord de sidste 10 år, en tendens der stadig fortsætter.

- For to af de store grupper af insekter har vi nu påvist et direkte link mellem klimaet, insekternes farve og hvor de lever henne, fortæller Carsten Rahbek om studiet, der blev udført ved hjælp af digital fotoanalyse af 473 forskellige arter af sommerfugle og guldsmede og information om deres levesteder. Det er et gennembrud idet videnskaben mangler grundlæggende forklaringer på, hvorfor arter lever, hvor de gør.

Mørke insekter trækker sig tilbage

Forskere har observeret store ændringer i Europas insektsamfund de sidste 20 år. For eksempel har flere middelhavsarter af guldsmede, så som Aeshna affinis, Crocothemis erythraea og Coenagrion scitulum, udvidet deres nordlige levesteder til bl.a. Tyskland.

Ligeledes er visse sommerfuglearter fra middelhavsområdet, for eksempel Pieris mannii som er beslægtet med de danske kålsommerfugle, indvandret til Tyskland i løbet af de sidste 10 år og flytter sig stadig længere nordpå.

Crocothemis erythraea

Forskere har bemærket ændringer i insektfaunaen de sidste 20 år, fx. udbredelsen af guldsmeden Crocothemis erythraea til Tyskland. Det nye studie peger på insekternes farvevariation og dermed deres evne til at regulere varme, som en mulig forklaring til ændringerne.

Studiet kommer således nærmere en forklaring på klimaets betydning for forandringer i arternes udbredelse.

Resultaterne tegner også et billede af, at de mørke insekter i fremtiden vil finde nye levesteder, eller opsøge områder med mere skygge.

Det giver et bedre grundlag for fremadrettet at forudsige insekters reaktion på klimaforandringer.

- Den viden kan vi bruge, når vi tilrettelægger indsatsen for arter i en verden under forandring, afslutter Carsten Rahbek.

Studiet, der er publiceret i Nature Communications, blev udarbejdet i et samarbejde mellem Københavns Universitet, Philipps-University Marburg i Tyskland og Imperial College London.

Kontakt
Carsten Rahbek
Mobil: +45 38 79 48 60
E-mail: crahbek@snm.ku.dk