2. april 2014

Nye spisevaner hos mystisk fortidsdyr

evolution

Jordens første rovdyr udviklede sig fra at være en fiskedræber til at spise plankton som en bardehval. Det fastslår forsker fra bl.a. Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Resultatet, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature, ændrer markant på forskernes viden om tilstanden i det forhistoriske hav.

Maleri: Robert Nicholls

For 520 millioner år siden svømmede et mærkværdige dyr med lange fangearme rundt i verdenshavene. Forskerne har hidtil ment, at dyret, der har fået navnet Tamisiocaris, var et rovdyr, som åd små fisk og krebsdyr ved hjælp af sine mange lemmer med pigge på, men nu har man ud fra nye fossiler fra Siriuspasset i det nordligste Grønland fastslået, at Tamisiocaris ændrede spisevaner og blev til en planktonæder.

- Det, vi har opdaget, er, at forlemmerne, som normalt blev brugt til at gribe smådyr på et par centimeters størrelse, blev lavet om til et filterapparat, så den kunne fange mikroskopisk plankton. Det ligner barder hos en hval, og det har man ikke tidligere vidst, siger den danske forsker Jakob Vinther Sørensen, der er i dag er lektor i makroevolution ved University of Bristol i England.

Ny viden om havets tilstand
Forskerne kan nu pga. af den nye vide om Tamisiocaris’ udvikling tegner et nyt og mere præfist billede af, hvordan dyrenes udvikling i havene var for 520 millioner år siden.

- Det her nye fund fortæller os, at kompleksiteten i havet for 520 millioner år siden var højere end tidligere antaget. Det skyldes, at vandet blev mere næringsrigt, og derfor kom der blandt andet mere plankton, siger Jakob Vinther Sørensen.