Hvem var Europas urmenneske? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SNM > Nyheder > Alle nyheder > Europas urmenneske

26. januar 2014

Hvem var Europas urmenneske?

DNA

7000 år gammel spanier har fået sin fulde arvemasse kortlagt. Der er tale om det hidtil ældste fulde genom fra en europæer, hvilket giver forskerne et unikt indblik i, hvem Europas urmenneske var. Bag det opsigtsvækkende resultat, der netop er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature, står et dansk-spansk forskningssamarbejde med bl.a. professor Eske Willerslev fra Grundforskningscenter for GeoGenetik ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

Foto - The Spanish National Research Council (CSIC)  Statens Naturhistoriske Museum

Klik for større udgave. Foto - The Spanish National Research Council (CSIC) Statens Naturhistoriske Museum

Mørk hud, brunt hår og med overvejende sandsynlighed blå øjne. Sådan så han ud, det europæiske urmenneske der levede for ca. 7.000 år siden i det nordlige Spanien. Der er tale om et næsten uddødt udseende, der ligesom hans øvrige arvemasse er markant anderledes end nutidens europæere. Faktisk er han tæt beslægtet med Malta-drengen fra Sibirien, som Willerslevs team fandt ud af gav gener til de amerikanske indianere.

- Der er virkelig sket noget med os europæere siden da, genetisk er vi i dag nogle andre mennesker. Udviklingen er sket, fordi andre befolkningsgrupper er kommet ind. Den gamle europæiske urbefolkning er så at sige blevet opblandet med nye migrationer. Over tid er nye karaktertræk og egenskaber opstået, mens andre er forsvundet. Tidsmæssigt er vores spanier placeret således, at selektionen for blå øjne har fundet sted, hvorimod selektionen for lysere hud, der giver bedre optag af sollys, som er nødvendigt for at producere D-vitamin, endnu ikke har haft indflydelse på ham, siger Eske Willerslev og uddyber spaniernes slægtsskab til den øvrige verden:

- Yderligere er denne tidlige europæer nærmere beslægtet med det 24.000 år gamle barn fra Malta ved Bajkalsøen i Sibirien, som vi tidligere har undersøgt, end med nogen nulevende mennesker. Det bekræfter, at denne gruppe fra Sibirien ikke kun overførte gener til de amerikanske indianere men også til os europæere. Det er også slående, at den gamle spanier er nærmere beslægtede med nordeuropæere end med andre nulevende mennesker, så han er virkelig en af vores forfædre, også her i Danmark.

Foto - The Spanish National Research Council (CSIC)  Statens Naturhistoriske Museum - Fases_reconstruc

Klik for et større billede. Foto - The Spanish National Research Council (CSIC) Statens Naturhistoriske Museum - Fases_reconstruc

Mælk, nej tak

Det er ikke kun af udseende, at det europæiske urmenneske fraveg nutidens europæere. Han var en klassisk jæger-samler fra perioden Ældre stenalder, der levede af naturen, og hans krop var som forskerne havde forventet ikke rustet til ”moderne” drikkevaner.

- Vores resultater viser, at han var dårlig til at nedbryde mælk og stivelse. Det giver god mening i den forstand, at spædbørn aldrig har haft problemer med at fordøje mælk, men at voksne europæere først blev laktosetolerante på et senere tidspunkt, da man begyndte at tæmme kvæg. Først da blev det en fordel for voksne at kunne tåle mælk, fordi man derved fik adgang til en kæmpe energiressource året rundt, siger Morten Allentoft fra GeoGenetik, der sekventerede genomet.  

Præ-kodet til bondelivet

Til gengæld blev forskerne mødt af en overraskelse, da urmenneskets immunforsvar blev undersøgt. For tilsyneladende var spanierne udrustet med et avanceret immunforsvar, man ikke havde forventet at se hos et menneske fra hans tid. Undersøgelser af hans immun-gener viste således, at han ikke var specielt følsom overefor patogener (lidelser) fra husdyr.

Hidtil har man troet, at disse egenskaber i immunforsvaret, som vi ser hos moderne mennesker, først er opstået på det tidspunkt, hvor vi begynder at leve tæt sammen med husdyr. Hypotesen har været, at husdyrene og deres sygdomme skabte et selektionspres, der udviklede vores moderne immunforsvar, som er i stand til at modstå disse sygdomme, forklarer Morten Allentoft.

Eske Willerslev uddyber:

Professor Eske Willerslev

Professor Eske Willerslev

- Opdagelsen af et moderne immunforsvar hos vores urmenneske rykker derfor ved vores forståelse. Populært sagt har vores spanier allerede var præ-kodet til bondelivet.

Der kan være flere forklaringer på tilstedeværelsen af det avancerede immunforsvar. Det kan skyldes, at urmennesket levede i grotte med flagermus, eller at han måske allerede havde nogle dyr, eksempelvis en hund han gik på jagt med, men noget entydigt forklaring kan forskerne endnu ikke give.

Kontakt

Eske Willerslev
Professor
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
Mobil: +45 28 75 13 09
Telefon: +45 35 32 13 09
Telefon (Sekretariat): +45 35 32 12 13

Morten Allentoft
Post Doc
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
Mobil: +45 29 82 46 34

Martin Bertelsen
Kommunikationsmedarbejder
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
Mobil: +45 24 48 21 47