Ny forskning i plantemedicin på vej

- Der er måske 400.000 højerestående planter, og de producerer alle sammen forskellige stoffer. Det er umuligt at teste dem alle. Så hvordan kan vi udvælge de rigtige planter på en smart måde? Det har man ikke arbejdet med siden 60’erne, men det får vi mulighed for nu, siger Nina Rønsted, forskningslektor i Botanisk Have under Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet. Hun er koordinator af det nyetablerede MedPlant, der har til formål at uddanne en ny generation af forskere i at undersøge planter for aktive stoffer, der kan udnyttes som lægemidler.

MedPlant er finansieret af en EU-bevilling på 34 millioner kr., der gør det muligt at uddanne 13 ph.d’ere og 2 post.doc’ere, det bliver fordelt på de medvirkende universiteter. De 3 af ph.d’erne vil blive ansat på Københavns Universitet, der samlet set kommer til at modtage 1/3 af budgettet, når administrationsomkostninger medregnes.

- Det er dyrt og tidskrævende at udvikle nye lægemidler, og antallet af nye lægemidler på markedet har været stagnerende i en årrække. Der er derfor kommet fornyet interesse for potentialet i lægemidler fra naturen. Mens forskningen har gjort store fremskridt på en række andre områder indenfor lægemiddeludvikling, så har metoder til at udvælge de planter, der kan vise sig at indeholde gavnlige stoffer ikke fulgt med. Det er et forskningsområde, der ikke har udviklet sig meget gennem de seneste 50 år, selv om det faktisk kan være en genvej til at finde nye lægemidler, siger Nina Rønsted.

Vigtigste kilde til lægemidler

Planter er historisk set den vigtigste kilde til lægemidler, og op mod halvdelen af alle nye lægemidler, som godkendes i dag, stammer fra planter eller andre naturressourcer. Planternes store potentiale skyldes, at de gennem evolutionen har udviklet mange slags avancerede forsvarsstoffer for at undgå at blive spist eller angrebet af sygdomme, og de biologisk aktive forsvarsstoffer kan i nogle tilfælde udnyttes til udvikling af nye lægemidler.

- Naturstoffer er en betragtelig del af de virksomme midler, man kender. Men hvad virker og hvorfor? Planterne er selekteret til at have bestemte aktiviteter gennem mange millioner år – gennem hele evolutionen – og nogle gange er resultatet giftigt, andre gange noget vi kan bruge. Derfor finder vi tit brugbare stoffer i planterne, forklarer Nina Rønsted og peger på, at man i de senere år vha. screening af planter bl.a. har fundet frem til midlet taxol fra takstræet, der bruges i kræftbehandling, og galantamin fra vintergækker, der benyttes i behandlingen af Alzheimers sygdom.

Kortlægning af beslægtede planter

Identifikation, oprensning og testning af farmakologisk aktive naturstoffer er både tidskrævende og dyrt, og derfor er kun en lille del af verdens enorme biodiversitet blevet undersøgt.

- I dag kan man gennem DNA-analyse undersøge, hvordan planterne er beslægtede, og faktisk har det vist sig, at nogle planter er helt anderledes beslægtede, end man troede. Det er vigtig viden, for hvis vi kender slægtskabet mellem planterne, så kan vi udlede noget om, hvad vi kan finde i de planter, der ikke er undersøgt. Med andre ord kan man forudsige de forskellige slægters og arters medicinske potentiale og på den måde lede undersøgelserne i den rigtige retning. Så vi har nu sammensat et forskerhold, der arbejder på tværs af biokemi, farmakologi, botanik, evolutionsbiologi m.m., siger Nina Rønsted.

For EU, der som nævnt finansierer MedPlant, er det vigtigt at projektet genererer viden, der kan bruges af industrien. Blandt samarbejdspartnerne finder man derfor bl.a. virksomhederne LEO Pharma A/S, AstraZeneca og Schwabe AG, ud over universiteterne i Reading, Uppsala, Oslo, Reykjavik, Cagliari, Zürich, Bern og København.

Emner