Hvem var Tollund-manden? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SNM > Nyheder > Alle nyheder > Hvem var Tollund-manden?

11. juni 2013

Hvem var Tollund-manden?

GEOGENETIK

Takket være teknikken dna-sekventering kan Center for GeoGenetik ved Statens Naturhistoriske Museum måske fortælle os noget om, hvem Tollundmanden var.

"Tollundmanden er jo et fund, jeg har hørt om, siden jeg gik i folkeskolen, så det er en stor ære at få lov til at udtage en prøve fra ham

Morten Allentoft, biolog og forsker i fossilt dna

Forsker Morten Allentoft fra Grundforskningscenter for GeoGenetik ved Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet har netop udtaget en prøve af Tollundmanden - et af verdens fineste jernalderfund - der befinder sig på Silkeborg Museum.

Prøven skal analyseres ved hjælp af dna-sekventering på centerets laboratorium og håbet er, at det kan fortælle os noget om, hvem Tollundmanden var – bl.a. hvor han stammer fra, hvordan han så ud, og om vi nutids-danskere er beslægtede med ham.

Tollund-manden på Silkeborg Museum. Foto: Silkeborg Museum.

Tollund-manden på Silkeborg Museum. Foto: Silkeborg Museum

- Tollundmanden er jo et fund, jeg har hørt om, siden jeg gik i folkeskolen, så det er en stor ære at få lov til at udtage en prøve fra ham, fortæller Morten Allentoft, der er biolog og forsker i fossilt dna.

Oldtidsfund og dna

I foråret 2012 udtog centeret en prøve af et andet oldtidsfund, nemlig Egtved-pigen, men desværre var det ikke muligt at rekonstruere pigens dna. Derfor er Morten Allentoft forberedt på, at det samme kan være tilfældet, når det gælder prøven fra Tollundmanden.

- Når vi tidligere har haft held til at sammenstykke dna’et fra oldtidsfund, så har det ofte været fund fra arktiske områder, hvor knogler og væv er godt bevarede pga. den lave temperatur. Tollundmanden har derimod ligget i en mose, i tempereret klima og derefter i 50 år på et museum. Men vi ved, at det ikke er umuligt, og hvis prøven er positiv, så kan den give os en ufattelig mængde af informationer om vores fælles genetiske fortid. Så jeg er meget spændt på resultatet.

Hvor kommer vi fra?

I bedste fald vil prøven kunne dokumentere, hvilken europæisk befolkningsgruppe Tollundmanden ligner mest og dermed om hans forfædre var fra Centraleuropa, Skandinavien eller noget helt tredje. Også om mandens øjen- og hårfarve og om han havde arvelige sygdomme, er blandt de oplysninger, man kan få fra dna’et.

Morten Allentoft i gang med at tage prøver at Tollund-manden

Morten Allentoft i gang med at tage prøver at Tollund-manden. Foto: Uffe Wilken.

Forskere har tidligere forsøgt at analysere prøver fra andre af Danmarks forhistoriske mennesker, men uden den helt store succes.

Når man nu forsøger igen, skyldes det, at der indenfor de seneste år er sket et stort gennembrud indenfor dna-sekventering.

Den nyeste teknologi betyder, at man kan identificere selv meget korte fragmenter af dna. Så selvom genomet, dvs. arvemassen, oftest er ekstremt fragmenteret i de ældgamle celler, så kan det alligevel nogle gange lade sig gøre at stykke hele billedet sammen forudsat, at der er tilstrækkeligt med dna bevaret.

Hvad prøven fra Tollundmanden kan fortælle os, ved vi sandsynligvis først om et års tid.

Danmarks arvemasse

Den skal nu en lang screenings-proces igennem. Og hvis det viser sig, at den indeholder store mængder autentisk fossilt dna, vil Morten Allentoft generere mange hundrede millioner dna-sekvenser fra prøven. Derefter skal disse bearbejdes i computere, før genomet kan kortlægges. Det tager selvsagt sin tid.

Analysen af Tollundmandens dna er en del af et stort forskningsprojekt, ”The Genomic History of Denmark”, der som navnet antyder, primært har fokus på Danmarks fortid, selvom der indgår prøver fra mange hundrede skeletter fra hele Nordeuropa.

Projektet, der ledes af professor Eske Willerslev fra Grundforskningscenter for GeoGenetik, er et samarbejde mellem Statens Naturhistoriske Museum og Nationalmuseet og er et af Københavns Universitets nye stjerneprogrammer for interdisciplinær forskning.

Kontakt

Rikke Mørch, presseansvarlig, Statens Naturhistoriske Museum, 30506621
Uffe Wilken, webredaktør, Grundforskningscenter for GeoGenetik, 31772016