Nyindvandret skolopender i Danmark – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SNM > Nyheder > Alle nyheder > Skolopender

17. juni 2013

Nyindvandret skolopender i Danmark

Krible-krable-nyt

På mystisk vis har en ny skolopender-art bredt sig langs de danske jernbanestrækninger.

Lamyctes africanus er den latinske betegnelse for en skolopender-art, der ikke tidligere er registreret i Danmark.

Lamyctes africanus. Sådan lyder den latinske betegnelse for en skolopender-art, der ikke tidligere er registreret i Danmark, men som nu på mystisk vis er dukket op langs banestrækninger mange steder i landet.

Det lille dyr – det er kun 7-9 mm langt – blev første gang registreret i 2011, da kurateringsassistent Jan Pedersen fra Statens Naturhistoriske Museum, stødte på det langs et ubenyttet rangerspor i Padborg. Det opsigtsvækkende er, at museets medarbejdere efterfølgende har fundet arten syv andre steder rundt omkring i landet. I Fredericia, Kalundborg, Næstved, Vordingborg, Kalundborg, Rødbyhavn – og så ved Ryparken Station og på Nørrebro i København. Altid langs med banelegemet.

- Man skulle næsten tro, at den havde taget toget, siger Henrik Enghoff, der er professor i zoologisk systematik og zoogeografi ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

Skolopenderen findes primært langs med banespor.

- Vi finder den primært langs med banespor, der ikke bliver benyttet så meget. Dvs. at der vokser lidt vegetation og dermed er lidt orme og biller, som skolopendrene kan leve af. Og så er der jo skærver, der bliver varme i solen, og måske er det med til at skabe det helt rigtige mikroklima for arten. Vi tænker, at man måske også vil kunne finde den på steder, hvor der er vejbyggeri eller lignende og derfor er lidt ørkenagtigt – altså noget der kunne minde om det sydafrikanske landskab, den stammer fra. Lige så snart der er kratbevoksning, så er skolopendrene der ikke.

Hvorfor lige i Danmark?

Lamyctes africanus er ikke tidligere fundet fritlevende i Europa. Der er registreret et enkelt eksemplar i et drivhus i England og ét i en potteplante i Frankrig. Men arten stammer fra Sydafrika og er ellers kun fundet i Australien, på Hawaii og på den lille ø Sankt Paul i Det Indiske Ocean. Så hvorfor den har spredt sig netop i Danmark, er lidt af et mysterium.

- De nye skolopendre adskiller sig, fra de godt 30 arter vi i forvejen har i Danmark, ved, at de har lange tynde bagben, og at de har en sort maskelignende tegning omkring øjnene. Lidt som en vaskebjørn eller et medlem af Bjørnebanden, forklarer Henrik Enghoff leende og tilføjer, at man nok skal have en lup med for at kunne få øje på dens kendetegn.

Jomfrufødsler og mutanter

- Et ekstra spændende aspekt er, at vi kun har fundet hunner i Danmark. Det skyldes,at de er jomfrufødende. Det betyder, at de ikke behøver bruge energi på at lave hanner, og at nye populationer kan opstå, bare der er et enkelt individ, en unge eller et æg til stede. Om den fordel gør, at de kan true nogle af de eksisterende arter, det ved vi endnu ikke.

Forskerne har også opdaget en anden besynderlighed ved de nyindvandrede leddyr. Der er nemlig registreret forskelle mellem populationerne på, hvor mange led de har i følehornene.

- Det er usædvanligt, eftersom de er jomfrufødende. De blander altså ikke gener med en han, og derfor burde de ikke ændre sig ret meget. Så spørgsmålet er om ændringerne er genetiske – altså om de er opstået ved mutation. I så fald er det eksempel på hurtig evolution hos en jomfrufødende art. Men at få det belyst vil kræve et specifikt forskningsprojekt.

Ufarlige for mennesker

Skolopendre har giftkroge, og i troperne findes der en art, der kan blive 30 cm lang, og som kan give et ret ubehageligt bid, der dog ikke er dødeligt. Men de arter, vi har i Danmark, kan ikke gøre nogen skade på mennesker, selvom de ser drabelige ud i forstørrelse - heller ikke Lamyctes africanus.

- Vi holder øje med, om de forsvinder eller breder sig, og hvis der er nogen, der tager gode fotos af de nye skolopendre eller indfanger eksemplarer og konserverer dem i sprit, så vil vi meget gerne have dem tilsendt, siger Henrik Enghoff.

Kontakt

Henrik Enghoff
Professor
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
tlf. 35321067
mobil 27141036