6. juni 2013

Dansk forsker vil følge trækfuglene fra rummet

Trækfugle

Gøge, nattergale, tornskader og andre spurvefugle udstyret med små satellitsendere vil i fremtiden levere detaljeret viden om fuglenes trækruter, livsvigtige opholdssteder, og hvordan de orienterer sig og finder vej. Et ambitiøst forskningsprojekt vil gøre brug af den allernyeste teknologi til at følge enkelte individer over flere tusinde kilometer. Forskningsleder Kasper Thorup fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet er netop tildelt et af de prestigefyldte Sapere Aude legater fra Det Fri Forskningsråd på 7 mio kr kr til at føre projektet ud i livet.

- Det er stadig et mysterium, hvordan trækfugle finder vej. Nu kan vi komme svaret nærmere ved hjælp af satellit-systemer specielt udviklet til at overvåge vandringer af mindre dyr, fortæller Kasper Thorup fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Statens Naturhistoriske Museum. Projektet kan revolutionere forskningen i fuglenes træk og levere værdifuld viden om, hvordan vandrende dyr tilpasser sig eller kommer under pres af globale forandringer.

- For at kunne sige noget om, hvordan trækfugle reagerer på klimaforandringer, må vi først forstå, hvordan de navigerer og orienterer sig. Ved at eksperimentere med enkelte individer kan vi nu undersøge, hvordan fuglene gør brug af forskellige ’cues’ som magnetisme, dufte og stjernelegemer på de lange træk, og hvordan ungfuglene adskiller sig fra de erfarne fugle, forklarer Kasper Thorup om sit nye forskningsprojekt MATCH, som står for Migration in a Changing World. Forskningsbevillingen tildeles på baggrund af Thorups store forskningsindsats i trækfugles navigation og overvintring i Afrika.

Hidtil har overvågning af vandrende dyr primært foregået med radiosendere eller større satellitsendere. Teknologierne er dog ubrugelige på over halvdelen af verdens fuglearter og halvdelen af verdens pattedyr, som enten vandrer for langt til at udnytte almindelige radiosendere eller er for små til at bære de traditionelle satellitsendere. De nye mini-sendere, som er under udvikling af DTUsat og ICARUS, vil åbne op for en helt ny forskningsplatform for Kasper Thorup og hans kollegaer.

- Det er en kæmpe logistisk fordel at kunne arbejde med mindre fugle som spurvefuglene, og det betyder, at vi kan få langt mere udførlige data på trækfugle fremover.  Samtidig er spurvefuglene særligt interessante at studere, fordi de har en nedarvet navigationsevne i modsætning til mange af de større fugle, som lærer at navigere med forældrene, afslutter Kasper Thorup.

Legatet fra Det Fri Forskningsråd uddeles offcielt på EliteForsk-konferencen den 6. februar 2014, hvor repræsentanter fra kongehuset og ministre uddeler EliteForsk-priser og bevillinger fra forskerkarriereprogrammet Sapere Aude, der blandt andet retter sig mod yngre forskningsledere.