700.000 år gammel hest får sin arvemasse kortlagt
Det er intet mindre end en verdensrekord indenfor dna-forskning, som forskere på Grundforskningscenter for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet har præsteret. De har kortlagt den hidtil ældste arvemasse fra et fortidsvæsen nogensinde. Det er sket ved at dna-sekventere og analysere arvemassen i knoglerester fra en nedfrossen canadisk hest, der levede for ca. 700.000 år siden. Ved at sammenligne med dna-prøver fra bl.a. nulevende heste har forskerne opstillet en genetisk tidslinje for hesten, som fortæller, hvordan den har udviklet sig gennem historien. Det er ikke sket før. De opsigtsvækkende forskningsresultater offentliggøres nu i det internationale videnskabelige tidsskrift Nature. Det er Danmarks Grundforskningsfond, der har støttet projektet økonomisk.
Dr. Ludovic Orlando (tv) og professor Eske Willerslev. Foto: Uffe Wilken
Men nu har dr. Ludovic Orlando og professor Eske Willerslev fra Grundforskningscenter for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet slået den hidtidige dna-rekord med 10 gange.
Dermed har de to forskere i samarbejde med kolleger i Danmark og i udlandet givet os indblik i hestens arvemasse og udvikling gennem 700.000 år. Bl.a. ved at sammenligne generne fra ”en lidt yngre hest” på 43.000 år med arvemassen fra seks nulevende heste og så fra æsler.
Æsel fra Knuthenborg Safari Park. Foto: Frank Rønsholt ©
Og ikke nok med det, så har forskerne også regnet ud, at hestens udviklingshistorie som dyreart opstod for ca. 4,5 mill. år siden. Tidligere mente forskerne, at hesten som dyregruppe kun havde 2,5 mill. år på bagen. Men nu har forskerne fra Københavns Universitet altså fordoblet hestens tid her på jord som dyregruppe til det dobbelte.
Verdens eneste vilde hest
Claudia Feh, Association pour le cheval de Przewalski: TAKH, Le Villaret, F 48125 Meyrueis Tak ©
Oven i kan forskerne med deres resultater om den stolte gangers udviklingshistorie sætte punktum for en lang diskussion om vildheste. Den handler om den såkaldte Przewalski-hest fra de mongolske stepper. Spørgsmålet har været, om den er en ren vildhest eller er blandet op med tam-heste. Forskerne kan nu vise, at der findes 100% rene Przewalski-heste tilbage – uden spor af gener fra tamheste.
Verdens eneste vilde hest har brug for beskyttelse og omsorg, hvis ikke den skal forsvinde. Foto: Claudia Feh, Association pour le cheval de Przewalski: TAKH, Le Villaret, F 48125 Meyrueis Tak ©
Przewalski-hesten er således den eneste ægte vildhest tilbage i verden - i modsætning til mange andre såkaldte ”vilde heste”, som oprindeligt udspringer fra tidligere tam-heste. Forskerne har beregnet, at den mongolske vildhest blev isoleret fra den livslinje, der fører frem til de nulevende tæmmede heste for ca. 50.000 år siden.
Przewalski-hesten er helt unik. Den blev næsten udryddet i 1950erne, men blev reddet i sidste øjeblik. Men vi bør fortsat hjælpe og beskytte hesten fremover, hvis vi vil bevare verdens eneste rene vildhest, påpeger dr. Orland og professor Willerslev.
Kejser til hest
Hesten har været symbol på magt. Uden den havde verden set anderledes ud rent historisk og udviklingsmæssigt. Foto: Creative Commons
Historisk har hesten spillet en central og vigtig rolle i menneskehedens udvikling. Både som træk- og transportdyr og som symbol på magt, når fx en kejser eller general sad overskræv på hesteryg under indtogsmarcher i erobrede byer verden over.
Men heste af den 700. 000 år gamle canadiske race, som forskerne fandt knoglerester af i permafrost i Yukon-distriktet i 2003, er langt fra i klasse med senere tiders imposante, firbenede muskelbundter. Den canadiske hest var af en helt anden statur, end de heste, vi kender i dag med muskler, bære- og løbekraft.
Det var knoglerester fra en 700.000 år gammel nedfrosset hest i permafrost, der har givet os indsigt i hestens udviklingshistorie. Foto: Sen Pleistocæn hestekranie, Equus lambei, fra Klondike-området, Yukon. Foto: D.G. Froese ©
Professor Eske Willerslev siger:
- Dengang for 700.000 år siden var hestene af en helt anden statur end i dag. De var mindre og langt fra så robuste, som dem i dag. Det var først for ca. 200.000 år siden, at hestene begyndte at udvikle den kompakte muskelmasse, som kendetegner nutidens heste. Vores undersøgelser har også sporet os ind på, hvordan hesten har udviklet sin lugtesans og sit immunforsvarssystem. Og så kan undersøgelserne også fortælle en hel del om, hvordan hesten gennem tiderne har klaret forskellige perioder med klimaændringer og andre forandringer i naturen. Alt i alt har vi lagt en masse brikker på plads i det puslespil, som fører frem til nutidens forskellige racer af heste.
En brik til menneskehedens historie
Men de nye forskningsresultater om hestens udviklingshistorie, som er de første af slagsen på verdensplan, kan også bruges i et bredere perspektiv.
Fortiden behandles med rumdragter og renhed på Københavns Universitet. Foto Mikal Schlosser.
Professor Eske Willerslev siger:
- Resultaterne af undersøgelserne og teknikken bagved åbner helt nye døre for udforskning af forhistoriske levende væsener. Vi kan nu gå ti gange så langt tilbage i tid i forhold til før. Desuden er der nu tilføjet vigtige nye brikker til hestens udviklingshistorie - en historie, der anses som et klassisk eksempel inden for evolutionsbiologien, og som der typisk undervises i på skoler, gymnasier og på universiteter.
De nye forskningsresultater offentliggøres i det videnskabelige tidskrift Nature. Det var i samme tidsskrift, at professor Willerslev i 2010 i samarbejde med kollegaen Morten Rasmussen offentliggjorde det første genom (arvemasse) fra et fortidsmenneske. Det var ud fra en 4.000 år gammel hårtot fra Grønland, der bl.a. viste, at der havde været tidligere indvandringer fra den gamle til den ny verden end før antaget.
De nye forskningsresultater er opnået med stor økonomisk støtte fra Danmarks Grundforskningsfond og i samarbejde med forskere mm. fra Kina, Canada, USA, Schweiz, England, Norge, Frankrig, Sverige og Saudi Arabien.
Kontakt:
Eske Willerslev
Professor
Statens Naturhistoriske Museum
Center for GeoGenetik
Øster Voldgade 5-7
1350 København K
Mobil: +4528751309
Telefon: +45 353-21309
Telefon (Sekretariat): +45 353-21213
Ludovic Antoine Alexandre Orlando
Ekstern forsker
Statens Naturhistoriske Museum
Center for GeoGenetik
Øster Voldgade 5-7
1350 København K
Telefon: +45 353-21231
Telefon (Sekretariat): +45 353-22222