Så er dræbergoplen her igen! – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SNM > Nyheder > Alle nyheder > Så er dræbergoplen her...

16. april 2013

Så er dræbergoplen her igen!

Invasiv art

Årets første indberetning om dræbergoplen er kommet. Ribbegoplen blev observeret og fotograferet den 30. marts 2013 på stranden udfor Kærgård Klitplantage og ved Børsmose Strand (Vestjylland). Det var efter nogle dage med østenvind og derfor roligt vand. Dyrene var op til 2 cm lange, i fin stand og lyste livligt ved berøring.

Dræbergoplen, der bærer det latinske navn Mnemiopsis leidyi, er en invasiv art, der er hjemmehørende langs Nordamerikas østkyst. Den kom til Europa med skibes ballastvand, øjensynlig i flere omgange, først til Sortehavet i 1980'erne og senere via Rotterdam til Nordsøen. Til trods for det prangende navn er arten dog på ingen måde skadelig for mennesker, idet den hverken er giftig eller brænder. Navnet blev i sin tid opfundet af pressen, da man i første omgang mente, at den afstedkom en fiskerimæssig katastrofe i Sortehavet.

Menmiopsis leidyi, dræbergoplen, fra stranden ved Kærgård Klitplantage den 30 marts 2013. Dyret, der er fotograferet i en glasskål, er ca. 2 cm langt; munden er skråt opad til højre. Foto: Sissel Lindhart Fredsgaard.

Ribbegoplen blev første gang observeret i Danmark i 2005, og i de følgende år blev dens udbredelse i de indre danske farvande kortlagt i et samarbejde mellem Statens Naturhistoriske Museum, der er en del af Københavns Universitet, og Marinbiologisk Forskningscenter, der er en del af Syddansk Universitet, med hjælp fra bl.a. offentligheden og forskellige institutioner.

- Dræbergoplen har svært ved at overleve kolde vintre, og bestandene i de indre danske farvande synes delvist afhængige af nye invasioner fra Nordsøen via Limfjorden. Her kan den hen over sommeren og efteråret optræde talrigt, til tider i store sværme, og den spredes herfra videre til Kattegat og de øvrige indre danske farvande, siger Ole S. Tendal fra Statens Naturhistoriske Museum.

Fortsat ubesvarede spørgsmål
Der er dog stadigvæk en række videnskabelige spørgsmål at besvare vedrørende detaljerne i artens forplantningsmønster, sprednings-biologi og dens økologiske effekter.

- Det er altid spændende at følge udviklingen i bestande af en nyopdukket art. I dette tilfælde har det til og med en vis betydning, da arten er invasiv og potentielt skadelig. Derfor er vi også i år interesserede i at høre om observationer af dræbergoplen og at modtage dokumentation i form af fotografier fra alle egne af landet, ikke mindst de åbne farvande, siger Ole S. Tendal.

Har du set dræbergoplen?
Statens Naturhistoriske Museum er meget interesseret i at høre fra folk, der observerer dræbergoplen ved danske strande, i havne og på sunde og bugter. Derfor, hvis du ser dræbergoplen og har et kamera eller en mobiltelefon på dig, så tag et billede og send det sammen med en kort tekst om tid og sted til en af følgende personer, som også kan kontaktes for yderligere information.

Læs mere om dræbergoplen i Den Store Danske Encyklopædi.