Hvalerne svømmede nordpå for at overleve

- Grønlandshvalen overlevede den seneste istid i modsætning til de fleste landpattedyr dengang. Den overlevede også flåden af hvalfangere for 250 år siden. I dag er den fredet og trives rimeligt godt. Men klimaændringerne er ikke lovende for grønlandshvalen ligesom i tilfældet med isbjørnen. Temperaturstigningen betyder sandsynligvis, at 50 procent af grønlandshvalens levesteder er væk om små 100 år.

Andy Foote, dna-forsker, Grundforskningscenter for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet.

Grønlandshvalen kan blive op til 200 år gammel. Ikke overgået at noget andet pattedyr på jorden, hvad angår alder. Bl.a. er der fanget eksemplarer af arten, som svømmede rundt med harpunspidser i sig fra slutning af 1800-tallet.

Men grønlandshvalen overlevede, selv om bestanden var i bund, da den uhæmmede hvalfangst gradvis ophørte i det 20. århundrede.

I dag har grønlandshvalen det rimeligt godt. Det ses bl.a. i Diskobugten i Vestgrønland, hvor den boltrer sig med artsfæller fra Alaska og det nordlige Stillehav, efter at Nordvestpassagen mellem Grønland og Canada i perioder har været isfri og dermed passabel pga. klimaændringerne.

Varmen sætter ind

Gennem tre år har dna-forskeren Andy Foote og hans kollega professor Tom Gilbert fra Københavns Universitet og Kristin Kaschner fra Albert-Ludwigs Universitetet i Tyskland undersøgt, hvad der skete med den 18 meter lange og 100 tons store syngende hval og andre hvaler, da ismasserne trak sig tilbage fra Nordeuropa og det varmere klima satte ind.

Andy Foote siger om de nye forskningsresultater:

- Vi har dna-analyseret 44 hvalfossiler, som geografisk stammer fra den hollandske kyst og 1000 km nordpå, og som dækker perioden fra 50.000 år og til 11.000 år siden, da temperaturen steg. Vores undersøgelser viser, at antallet af grønlandshvaler blev betragteligt forøget, da istiden endte, og at deres naturlige levesteder blev tredoblet i forhold til tidligere. Denne opblomstring af arten og dens levesteder kan muligvis også hænge sammen med, at der i perioder var isfri passage gennem Nordvestpassagen, så artsfæller fra Stillehavet kunne parre sig med grønlandshvalen ”på hjemmebane”, som vi oplever det i dag.

Hvalerne klarede sig

Dengang for 11.000 år siden var Nordeuropa og de danske farvande som Grønland i dag. Og mens meget af megafaunaen på land – de store landpattedyr – gik til grunde, da varmen satte ind, klarede hvalerne.

Professor Tom Gilbert forklarer:

- Sammenligner man landpattedyrene med havpattedyrene dengang, er der en meget enkel forklaring på, hvorfor hvalerne fx klarede sig så godt, mens fx mammutten og det uldhårede næsehorn gik til grunde. Hvalerne skulle ikke bruge så megen energi på at svømme nordpå gennem vandet for at finde nye levesteder, mens deres artsfæller af pattedyr på land skulle forcerede store forhindringer og samtidig blev jagtet. Det kan være en meget logisk og enkel forklaring på naturen og klimaændringernes lune, hvad angår overlevelse.

Endnu en isbjørne-historie

Til gengæld er der ingen grund til at plante grønlandshvalens sejrsflag i de arktiske egne fremover. Ligesom bl.a. isbjørnen må se sit domæne betydeligt indskrænket, så er grønlandshvalen også trængt i dag, selv om den blev fredet i 1930erne - med meget begrænset årlig fangst i Grønland i dag.

Forskernes computerberegninger viser nemlig, at grønlandshvalens levesteder om små 100 år vil være indskrænket med 50 procent.

De nye forskningsresultater fra professor Eske Willerslevs grundforskningscenter på Københavns Universitet er sket i samarbejde med Albert Ludwigs Universitetet i Tyskland.

Læs den videnskabelige artikel: https://www.nature.com/articles/ncomms2714

Kontakt

Doktor Andy Foote
Telefon: 52 32 38 41

Professor Tom Gilbert
Telefon: 23 71 25 19

Emner