Flyfotos afslører indlandsisens hemmelighed – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SNM > Nyheder > Alle nyheder > Flyfotos afslører indl...

02. august 2012

Flyfotos afslører indlandsisens hemmelighed

Klima

Selv om den grønlandske indlandsis i øjeblikket smelter med rivende fart, er det langt fra sikkert, at vi er nået til det punkt, hvor vi kan forudsige, hvor hurtigt den vil forsvinde. Ny dansk forskning fra professor Eske Willerslevs Grundforskningscenter for GeoGenetik på Københavns Universitet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og Kort og Matrikelstyrelsen, KMS, og Aarhus Universitet viser nemlig, at det ikke er første gang i nyere tid, at indlandsisen har været på retur og siden stabiliseret sig igen. Forskernes resultater offentliggøres nu i det anerkendte videnskabelige amerikanske tidsskrift Science

The calving front of the second most southerly tributary of the Upernavik Icestream. The glacier front in the center of the picture rises approximately 40 m above sea level. Credit: Niels J. Korsgaard, Natural History Museum of Denmark.

Det næstmest sydlige tilløb ved Upernavik
Isfjord i det nordvestlige Grønland.
Klik på billedet for at se det i fuld størrelse.
Foto: Niels J. Korsgaard, Statens
Naturhistoriske Museum.

Lektor Kurt H. Kjær, Grundforskningscenter for GeoGenetikStatens Naturhistoriske Museumpå Københavns Universitet, siger om de nye forskningsresultater:

- At afsmeltningen på overfladen af indlandsisen er taget til pga. af stigende lufttemperaturer er relativt kendt. Til gengæld har FNs klimapanel, IPCC, i flere år efterlyst viden om den anden store effekt på indlandsisen - ”udtyndingen af indlandsisen”. Dvs. de store gletsjere i Grønland, som løber hurtigere ud i havet end tidligere målt. I den forbindelse har der de seneste tre år været videnskabelige artikler fremme, som peger på havniveau-stigninger på en meter eller mere i løbet af de kommende 100 år. Disse artikler går ud fra, at afsmeltningen af indlandsisen bliver ved med at accelerere, som den har gjort det i de seneste ti år. Dette spørgsmål giver vi nu et kvalificeret svar på. Og det viser sig, at indlandsisen på det punkt opfører sig mere dynamisk og er i stand til hurtigt at stabilisere sig selv i forhold til, hvad mange videnskabelige modelleringer og computerberegninger ellers forudser og beregner.

Danmark under vand

Hvert år forsvinder ikke mindre end 240 milliarder tons ferskvand fra den grønlandske indlandsis og flyder ud i verdenshavene. Det svarer til en vandstigning på 5,6 m årligt, hvis vandmasserne blev fordelt ud over Danmarks areal på ca. 43.000 km2.

The massive calving front of the southernmost of four tributaries of Upernavik Icestream, Northwest Greenland. In the center a rising plume of sediment-laden subglacial meltwater discharge protrudes the water surface. Subglacial meltwater discharge is a major component of meltwater runoff and therefore the surface mass balance (SMB). Credit: Niels J. Korsgaard, Natural History Museum of Denmark.

Det mest sydlige af de fire tilløb ved Upernavik
Isfjord i det nordvestlige Grønland.
Klik på billedet for at se det i fuld størrelse.
Foto: Niels J. Korsgaard, Statens
Naturhistoriske Museum.

Og i øjeblikket er afsmeltningen så stor pga. af den globale opvarmning, at nogle eksperter advarer mod, at vi er på vej mod ”The tipping point”. Altså punktet, hvor den dårlige kurve bare fortsætter ud over afgrunden, og vandet vil stige i verdenshavene, så lavtliggende millionbyer over store dele af kloden om 100 år vil være alvorligt truet.

Dette scenario blev så sent som for et år siden fremlagt i København på en videnskabelig konference under Arktisk Råd i samarbejde med bl.a. Københavns Universitet og Aarhus Universitet og med deltagelse af over 400 klimaforskere fra 20 forskellige lande.

Og problemet skal tages mere end alvorligt. For mindre end en måned siden blev den vestgrønlandske bygd Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) ramt af store vandmasser fra indlandsisen, mens Petermann Gletsjeren i Nordvestgrønland mistede et stykke is på et areal dobbelt så stort som Manhattan i New York, alt imens temperaturen i bygden Qasigianngut i Disko-bugten oplevede varmerekord på 23,3 graders celsius, ifølge den grønlandske avis Sermitsiaq.AG.

Håb forude

Men midt i de dystre toner og udsigter viser nye forskningsresultater fra Københavns Universitet i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, DTU, at den grønlandske indlandsis er mere robust, end forskerne ellers har forudset ud fra bl.a. deres modelleringer og computerberegninger.

Large icebergs calved from the southernmost of the four tributaries of Upernavik Icestream, Northwest Greenland. Credit: Niels J. Korsgaard, Natural History Museum of Denmark.

Det mest sydlige af de fire tilløb ved Upernavik
Isfjord i det nordvestlige Grønland.
Klik på billedet for at se det i fuld størrelse.
Foto: Niels J. Korsgaard, Statens
Naturhistoriske Museum.

The new research findings were obtained by combining contemporary satellite data with old aerial photographs of the ice sheet in northwestern Greenland, one of two hotspots for ice sheet thinning and heavy glacial melt runoff.

De nye forskningsresultater er opnået ved bl.a. at kombinere moderne satellit-data og gamle luftfotos af indlandsisen i det nordvestlige Grønland, som er et af de to helt store hotspots for udtynding af indlandsisens enorme gletsjere og dermed de store vandmasser, som løber ud i havet.

På slankekur

Seniorforsker Shfaqat Abbas Khan fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, siger om forskningsresultaterne:

- Vi har brugt en kombination af satellit-data af nyere dato og gamle flyfotos fra 80erne til at fremstille digitale højdekort. På den måde har vi fået overblik over udtyndingen af indlandsisen over de seneste 30 år i det nordvestlige Grønland. Vi er de første, som kan vise, at den grønlandske indlandsis også var på voldsom slankekur i slutningen af 80erne, ligesom den er det i dag. Vores resultater viser på den positive side, at der var en stor udtynding i randområderne fra 1985-1992, hvorefter udtyndingen blev mindre og siden døde ud.

Svær at forudsige

Det var lektor Kurt H. Kjær fra Københavns Universitet, som fik ideen til at lave nye og sammenlignelige højdemodeller af indlandsisen på en 700 km lang strækning ved den nordvestlige grønlandske kyst ud fra de gamle luftfotos.

Kurt H. Kjær. Photo: Mikal Schlosser

Lektor Kurt H. Kjær. Foto:
Mikal Schlosser

Dermed kunne forskerne på en relativ enkel måde afsløre flere af indlandsisens hemmeligheder, end det er lykkedes med nyere metoder. Kurt H. Kjær siger:

- Vores resultater viser, at indlandsisens udtynding i slutningen af 1980erne og begyndelsen af 90erne aftog over en 4-8 årig periode, hvorefter der optrådte en stabil periode frem til 2003. Vores konklusion er derfor, at hvis man bedømmer det over en længere periode, vil den nuværende udtynding af indlandsisen sandsynligvis aftage indenfor en 8-årig periode.Disse variationer i størrelsen af udtyndingen, som vi kan dokumentere siden 1980erne, gør det derfor svært nøjagtig at forudsige, hvor meget verdenshavene vil stige over en længere periode på fx 100 år ud fra det smeltevand, som samlet kommer fra Grønland.

Grønlands undergrund hæver sig

Men der er brug for flere data, understreger Kurt H. Kjær:

- Det er sikkert, at mange af de nuværende beregninger og computermodeller af indlandsisens tilstand, som bygger på observationer over en kort årrække efter år 2000, skal revurderes. Derfor er det for tidligt at proklamere ”indlandsisens fremtidige undergang” og dermed dens bidrag til alvorlige vandproblemer for den øvrige verden. Og pudsig nok i denne sammenhæng skal det nævnes, at den grønlandske undergrund hæver sig i takt med, at iskappen i randområderne og specielt nær kysten trækker sig tilbage og bliver tyndere. Det siger noget om de store kræfter, der er på spil i Grønland, og hvor svært det er at forudsige, hvad det betyder for Grønland og den øvrige verden, siger Kurt Kjær, som også har samarbejdet med sin kollega på Grundforskningscenter for GeoGenetik på Københavns Universitet, professor Eske Willerslev, om de videnskabelige resultater, som nu offentliggøres i Science.

Yderligere oplysninger:

Kurt H. Kjær – mobil: 30 58 97 30 (KU)

Shfaqat Abbas Khan – mobil 61 10 80 98 (DTU)

Kristian K. Kjeldsen – mobil 26 79 48 10 (KU)