Livet i det nye edderkoppekollektiv

Foto: Stegodyphus. Fotograf: Virginia Settepani

SOCIALE EDDERKOPPER. Besøgende på Zoologisk Museum kan lige nu – for første gang i Danmark – få et kig ind i dagligdagen hos noget så sjældent som en edderkop med fællesskabsfølelse. Et liv i ro og samdrægtighed er et særsyn blandt edderkopperne, der nærmere er kendte for at være glubske rovdyr med hang til kannibalisme. Blandt de 41.000 arter af edderkopper, man foreløbig har fundet i naturen, er der kun cirka 25, hvor individerne finder sammen i flokke, og hvor de arbejder sammen om opgaverne.

En af verdens få sociale edderkoppearter er Stegodyphus dumicola, der netop er blevet indlemmet i udstillingen Edderkopper på Zoologisk Museum, der er en del af Statens Naturhistoriske Museum.

Angriber i flok

Foto: Stegodypus sarasinorum.
Fotograf: Virginia Settepani.

Klik på fotoet for at se det i fuld størrelse.

- I vores nye terrarium kravler flere hundrede Stegodyphus-edderkopper lige nu rundt ovenpå og indeni en tæt kugle af spind, som de har lavet i fællesskab. Kuglen er omgivet af et stort fangstspind, og når det bliver forstyrret, vælter edderkopperne ud og angriber i flok. Selv store byttedyr bliver uden besvær overmandet, når snesevis af giftkroge sprøjter gift ind i byttet, der efterfølgende trækkes ned i fællesspindet, hvor det forsvinder i en vrimmel af sultne edderkopper, siger Jørn Madsen, biolog på Statens Naturhistoriske Museum.

Hos edderkopper er hannerne som regel noget mindre end hunnerne, det gælder også for Stegodyphus. Det er ofte en risikabel affære at være en lille han, der nærmer sig en hun, som måske ser en godbid i hannen og ikke den opstemte frier, han egentlig er.

Men hos de sociale edderkopper, inde i fællesspindet, går det mere stille for sig. Her lever de to køn side om side. Hunnerne kan inddrage andre individer i pasningen af deres afkom, men når ungerne er store nok, får man et glimt af deres edderkoppenatur:

Æder deres mor

- Det sker ikke så sjældent, at ungerne simpelthen æder deres mor og hjælpere, når de er blevet stærke nok. Herefter bliver de tilsyneladende gode samfundsborgere, siger Jørn Madsen.

Stegodyphus dumicola findes i det centrale og sydlige Afrika, hvor man finder dens kolonier i den tørre vegetation på savannen. Kolonierne kan eksistere i mange år, meget længere end den enkelte edderkop lever, og de bliver ofte større og stærkere med tiden.

Foto: Edderkoppekollektivet på Zoologisk Museum
i fuld gang med at angribe deres bytte i flok.
Fotograf: Jørn Madsen.

Klik på fotoet for at se det i fuld størrelse.

Besynderligt nok ser det ud til, at ynglesuccesen falder med størrelsen af kolonien. Den enkelte hun får færre afkom, jo større kolonien er, til gengæld bliver en større andel kønsmodne.

Indavl hos Stegodyphus dumicola kan være et alvorligt problem, og i det hele taget er det lidt af et mysterium, hvad der har ført til evolutionen af sociale edderkopper. Det er faktisk også grunden til, at Zoologisk Museum for første gang kan fremvise et edderkoppekollektiv.

Kolonien har Statens Naturhistoriske Museum fået af Trine Bilde, Lena Grinsted og Virginia Settepani fra Spiderlab Aarhus Universitet, hvor et af forskningsområderne er udviklingen af social adfærd blandt edderkopper.