Igler er dna-sporhunde i junglen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SNM > Nyheder > Alle nyheder > Igler er dna-sporhunde...

24. april 2012

Igler er dna-sporhunde i junglen

Biodiversitet

Zoologisk Have i København og Københavns Universitet har i fællesskab udviklet en revolutionerende, men samtidig enkel og billig metode til at spore pattedyr i ufremkommelige regnskove i Sydøstasien. Metoden består i at indsamle igler, som har suget blod fra pattedyr og derefter analysere blodet for dna-rester. På den måde kan forskerne få overblik over biodiversiteten blandt pattedyrene – også ukendte dyr. De opsigtsvækkende forskningsresultater offentliggøres nu i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Current Biology.

Dyrlæge Mads Bertelsen (tv) og ph.d.-studerende Philip Francis Thomsen undersøger igler.

Dyrlæge Mads Bertelsen (tv) og ph.d.-studerende
Philip Francis Thomsen undersøger igler.

- Det er ikke usædvanligt, at ukendte dyr dukker op på markedspladser og ender i suppegryden – uden at videnskaben har kendskab til dyrene på forhånd. Derfor er den nye metode et vigtigt redskab til at få overblik over, hvad der gemmer sig i junglen. Både af kendte og ukendte dyrearter. Jeg er overbevist om, at metoden ikke kun kan bruges i Sydøstasien, men også har potentiale i mange andre dele af verden, siger professor Tom Gilbert fra Grundforskningscenter for GeoGenetik Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet, der sammen med dyrlæge Mads Bertelsen fra Zoologisk Have er initiativtager til det nye projekt.

Blodig appetit
Cirka ¼ af verdens pattedyr er truet af udryddelse i mere eller mindre grad. Men det er besværligt og dyrt at få overblik over arter og bestande, der lever i ufremkommelige jungleområder og regnskove rundt om på kloden. 

Nu har Zoologisk Have i København i samarbejde med forskere fra professor Eske Willerslevs Grundforskningscenter for GeoGenetik på Københavns Universitet opfundet en ny, effektiv og billig metode, som kan løse en stor del af problemet. Svaret er igler. I dette tilfælde igler af slægten Haemadipsa, der lever på landjorden i regnskove i store dele af Sydøstasien.

Igler og blodprøver.

Igler og blodprøver.

Det helt specielle og ganske enkle ved metoden er, at forskerne ikke som tidligere skal sætte kamera-fælder op, undersøge hårtotter, afføring eller fodaftryk for at identificerede de sky pattedyr i de isolerede regnskovsområder.

I stedet indsamler forskerne iglerne, når de sætter sig på os mennesker for at suge blod. Bagefter bliver iglernes 'blodige appetit' analyseret for dna-rester. På den måde får forskerne et genetisk overblik over 'de værter', som iglerne har suget blod fra.    

Dyrlæge Mads Bertelsen, Zoologisk Have i København siger om projektet: 

- Ideen opstod i forbindelse med et zoo-projekt i Malaysia om overvågning og tracking af tapirer. En af mine kollegaer blev angrebet af igler i junglen, og så var ideen født. Det førte til, at vi kontaktede dna-forskerne på Københavns Universitet for at se om ideen holdt vand. Vi brugte i første omgang 20 læge-igler, som blev fodret med gede-blod fra Zoo. Det viste sig, at iglerne indeholdt dna-rester fra gedens blod i mere end fire måneder efter, at blodsugerne havde taget for sig af retterne. Så vidste vi, at vi havde fat i noget opsigtsvækkende.

Han understreger, at projektet laver om på den normale rollefordeling: 

- Det er den omvendte verden i forhold til almindelig overvågning af naturen. Iglerne suger sig fast på dig – frem for at du skal bevæge dig ind i junglen og opsøge dyrene. Det er en enkel og billig måde. Og selve indsamlingen behøver ikke udføres af højt uddannede forskere, men kan klares af lokale folk. Jeg er overbevist om, at teknikken vil revolutionere overvågningen af truede dyr i jungle-områder, siger Mads Bertelsen, som også er adjungeret lektor på Københavns Universitet.

Ukendte dyr
Forskerne har indsamlet og dna-analyseret 25 igler fra den vietnamesiske regnskov. 21 af iglerne indeholdt dna-rester fra lokale pattedyr. Oven i købet fra meget sjældne arter. Bl.a. en grævling, to hjorte-arter og 'den stribede annamitiske kanin' (oversat fra engelsk). Den blev først opdaget i 1996 i den pågældende regnskov, men er ikke set siden i området – trods det faktum, at der har været opstillet infrarøde nat-kameraer i 2.000 nætter siden dengang. Først med de danske zoologer og forskeres igle-prøver er kaninen igen tryllet frem af regnskoven.

Den sydøstasiatiske regnskov.

Den sydøstasiatiske regnskov.

Ph.d.-studerende Philip Francis Thomsen fra Grundforskningscenter for GeoGenetik, der har været med til at udføre dna-arbejdet, siger om de opsigtsvækkende forskningsresultater:

- Jeg blev meget overrasket og lykkelig, da jeg så de første resultater fra analyserne af iglernes maveindhold. Der dukkede hele tiden nye dna-sekvenser op, som stammede fra lokale pattedyr, og vi har endda kun analyseret ganske få igler. Metoden kan få kæmpe betydning for vores viden om truede pattedyr. Den kan give os et overblik over, hvilke dyr, der findes i et bestemt område, men også fortælle om helt nye og ukendte arter. Revolutionen inden for dna-sekventerings-teknologi kombineret med en simpel god idé har gjort dette muligt.    

Det bjergrige regnskovsområdet på grænsen mellem Vietnam og Laos og Mekong-floden er kendt som et eldorado for ukendte dyrearter af forskellig slags, som endnu ikke er bogført af videnskaben. Derfor er der nok at tage fat på for zoologer og forskere. 

Kontakt

Ph.d.-studerende Philip Francis Thomsen, mobil 27 14 20 46        
Dyrlæge Mads Bertelsen, mobil 30 16 73 27