Seje træer overlevede den seneste istid i Skandinavien – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SNM > Nyheder > Alle nyheder > Seje træer overlevede ...

01. marts 2012

Seje træer overlevede den seneste istid i Skandinavien

ISTID Og NÅLETRÆER

Den seneste istid gjorde det af med alle træer i Skandinavien. Og det var først, da klimaet blev mildere for ca. 9.000 år siden, at de så småt vendte tilbage, har forskerne hidtil ment. Men det er ikke rigtigt. Ny forskning på Københavns Universitet viser, at der var skandinaviske nåletræer, som overlevede det ugæstfri klima gennem titusinder af år. Det er professor og dna-ekspert Eske Willerslev og hans team fra Grundforskningscenter for GeoGenetik på Statens Naturhistorisk Museum på Københavns Universitet, der står bag de opsigtsvækkende resultater, som nu offentliggøres i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science.

Billede af gren fra fyrretræDen skandinaviske skov-historie skal skrives om, når det gælder nåletræer som gran og fyr. Hidtil har forskerne ment, at den nuværende skandinaviske nåleskov stammer fra sydlige og østlige dele af Europa, som var isfri, mens det meste af Skandinavien i samme periode var dækket af en tyk ismasse.

Isfrie lommer

Men den historie er ikke korrekt. Billedet af den skandinaviske nåleskov er langt mere nuanceret og sammensat end hidtil antaget.     

- Vores resultater viser, at ikke alle træerne i den nuværende skandinaviske nåleskov har de samme stamfædre, som vi hidtil har gået og troet. Der var grupper af gran og fyr, som overlevede det barske klima i små isfrie lommer, eller i refugier, som vi kalder det, i titusindvis af år og dermed var i stand til at sprede sig, da isen trak sig tilbage. Andre gran og fyrretræer har deres ophav fra de sydlige og østlige isfrie områder i Europa. Derfor kan man godt tale om 'de originale' og 'introducerede' naturlige arter af nåletræer i Skandinavien, siger ph.d. Tina Jørgensen fra Grundforskningscenter for GeoGenetikStatens Naturhistoriske Museum, som er en af de danske forskere bag undersøgelsen.  

Midt i en istid

Billede af nunatak i GrønlandDe opsigtsvækkende resultater er kommet frem ved dels at studere dna i moderne grantræer som klart viser to typer i Skandinavien, dels ved at studere dna-sammensætningen i sø-kerner. Oven i er forskerne kommet frem til deres konklusioner gennem analyser af ældgammelt dna og rester af makrofossiler.

Det er især to steder i Norge, forskerne har fundet det gamle materiale. Det ene sted er øen Andøya i det nordvestlige Norge, hvor forskerne har fundet materiale, der er mellem 22.000 – 17.700 år gammelt. På det tidspunkt var øen en isfri lomme i udkanten den store ismasse, der dækkede det meste af Skandinavien.

Billede af nunatak i GrønlandDet andet bevis på overlevende nåletræer – 'midt i en istid' - er fra Trøndelag i det centrale Norge. Her har nåletræerne sandsynligvis overlevet på såkaldte nunatakker. Det er klippestykker og jord, der rager op over isen, så træerne i det centrale Norge dengang kunne fæstne rod og gro i det ellers barske klima. Geologisk kan man i dag finde nunatakker på den grønlandske indlandsis – her dog uden træer.

Penge i træer

Det er professor Eske Willerslev og hans kollega Tina Jørgensen fra Københavns Universitet som i fællesskab med kolleger på universiteterne i Tromsø i Norge og Uppsala i Sverige, står bag de nye forskningsresultater, som nu bliver offentliggjort i det amerikanske videnskabelige tidsskrift Science.

Billede af Eske WillerslevOg deres forskningsresultater er ikke kun brugbare i forhold til revidering af den skandinaviske nåletræs-historie.

- Jeg tror meget vel, at vores resultater vil få økonomiske betydning, siger professor Eske Willerslev.

- Vi ved nu, at der er to typer naturligt forekommende grantræer i Skandinavien. Disse to træer har en meget forskellig historie og må derfor også forventes at have forskellige kvaliteter - for eksempel i vedets hårdhed og lignende. Førhen troede vi, at forskelle mellem naturligt forekommende grantræer i Skandinavien skyldes simple individuelle variationer. Nu vil vi kunne fastslå, hvis sådanne forskelle knytter sig til den ene eller anden grantype vha. en simpel dna-test. Det vil få stor betydning for plantageejere og andre, som ønsker at dyrke gran med bestemte kvaliteter, understreger Eske Willerslev.   

Kontakt

Ph.d. Tina Jørgensen
Centre for Geogenetik
Statens Naturhistoriske Museum
Mobil: 45 30 22 70 04

Professor Eske Willerslev
Centre for Geogenetik
Statens Naturhistoriske Museum
Mobil: 45 28 75 13 09