Strandet kaskelothval skal på museum

HVALSTRANDING. Den døde kaskelothval, som forleden skyllede ind på kysten i Nørre Lyngby nord for Løkken, vil mandag i næste uge blive hentet af konservatorer fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Skelettet fra kaskelothvalen skal fremover indgå i museets hvalsamling, der er en af verdens største.

Når en hval strander på en dansk kyst, tilhører den automatisk staten. Det er Statens Naturhistoriske Museum i København, der i samarbejde med Naturstyrelsen og Fiskeri- og Søfartsmuseet varetager opgaven at bjærge og partere strandede hvaler med henblik på at bevare hvalernes skeletter for eftertiden.

Ikke alle strandede hvaler er i så ”god” stand, at de kan bevares, men der vil blive gjort et forsøg med den 14 meter lange kaskelothval, som forleden skyllede i land ved Nørre Lyngby.

Renses med elefantmøg

Når kaskelothvalen er parteret, skal skelettet renses, hvilket er en både omfattende og beskidt affære.

- Når man arbejder med dyr i overskuelige størrelser – alt under 12 meter – lægger man de rå-skeletterede kadavere i cirka 38 grader varmt vand, hvorved det sidste kød rådner væk. Den metode kan vi dog ikke umiddelbart anvende på en stor hval. Derfor vil vi i stedet lade kaskelothvalen ligge i nogle containere med elefantmøg i nogle uger. Derved bortkomposteres de sidste kødrester, siger konservator Abdi Hedayat fra Statens Naturhistoriske Museum, der allerede har været i kontakt med Zoo i København angående bestilling af elefantmøg.

Hvalen bringer ny viden

Statens Naturhistoriske Museum råder i forvejen over skeletter fra kaskelothvaler. Det spændende ved museets samlinger af kaskelotskeletter er, at de alle stammer fra hanner. Det siger noget om kønsbestemt geografisk udbredelse – altså, at der er forskel på, hvor hanner og hunner foretrækker at opholde sig. Denne kaskelot er ingen undtagelse – det er endnu en ung han, som har strejfet omkring.

Men hvorfor bruger museet nu tid og kræfter på at indsamler kaskelothvalen fra Nørre Lyngby, når det har eksemplarer i forvejen?

- Svaret er ganske enkelt, at hvert individ indeholder viden, som enten kan bekræfte forskernes teser eller tilføje helt ny indsigt i den gådefulde natur, der omgiver os. At anskaffe et nyt skelet til de videnskabelige samlinger svarer til at sætte en ny bog på hylden i et i forvejen velassorteret bibliotek, siger Abdi Hedayat.

Aldersbestemmelse

Kaskelothvalen skal nu aldersbestemmes og dernæst undersøges for tungmetalforurening.

Alderen kan bestemmes ved, at en tand skæres over på tværs, hvorved kaskelottens alder åbenbarer sig i form af årlige vækstlag. Det kan sammenlignes med årringe i et træ.

Tungmetaller ophober sig i tænderne, og ved at undersøge den tidsmæssige udvikling i graden af forurening kan man sige noget om de miljøbelastninger, som kaskelotterne i dag er udsatte for.

Kaskelothvalens tænder skal undersøges af professor Dr. Scient. Rune Dietz og seniorforsker Dr.med.vet Christian Sonne fra Aarhus Universitet.