9. oktober 2012

Højteknologisk udvidelse af Statens Naturhistoriske Museum

DNA- og VÆVSBANK

Statens Naturhistoriske Museum, der er en del af Københavns Universitet, huser mere end 14 millioner naturhistoriske genstande. Bl.a. hvalskeletter, mikroskopiske punktumbiller, dyr i sprit, isbjørnekranier, sjældne og tørrede planter, der er indsamlet på ekspeditioner til hele verden gennem 400 år. Med åbningen af Den Nationale DNA- og Vævsbank foretager Statens Naturhistoriske Museum en højteknologisk udvidelse af de gamle samlinger.

Dna- og vævsprøver opbevares i flydende kvælstof ved en temperatur på ca. minus 150 grader. Fotograf: Lennart Søgård-Høyer.

Dna- og vævsprøver opbevares i flydende
kvælstof ved en temperatur på ca. minus 150
grader. Fotograf: Lennart Søgård-Høyer.

En vigtig del af forskningen på Statens Naturhistoriske Museum fokuserer på livet på Jorden, dets opståen, udvikling og mangfoldighed. Museets samlinger af dyreskeletter, fossiler og planter er med til at dokumentere denne mangfoldighed, der i øjeblikket er under et voldsomt pres. Hundredvis af arter uddør hver uge, før videnskaben overhovedet når at kende deres eksistens.

Med åbningen af Den Nationale DNA- og Vævsbank vil forskerne kunne gemme et genetisk 'blueprint' af et dyr eller en plante således, at det forbliver en mulighed at genskabe dem engang i fremtiden.

- I vores kryotanke opbevarer vi vores dna- og vævsprøver i flydende kvælstof ved en temperatur på ca. minus 150 grader, derved kan prøverne i praksis opbevares næsten uendeligt uden at ændres, siger professor Ole Seberg fra Statens Naturhistoriske Museum og fortsætter:

- Vi nedfryser ikke dyr og planter for senere at genoplive dem, men ved at fryse dem ned, konserverer vi så at sige deres genetiske 'blueprint', og derved kan vi i princippet også gøre os håb om at genskabe et nyt identisk dyr eller plante i fremtiden ved hjælp af kloning. Men der er andre og nok mere overraskende muligheder i en samling af genomer – nemlig hurtig adgang til materiale af organismer med uventede egenskaber. Hvem ville f.eks. have sammenkædet skorpiongift med hæmning af brystkræft eller forestillet sig stærke gifte fra keglesnegle som smertestillende middel?

Den Nationale DNA- og Vævsbank, der nu realiseres takket være en forskningsinfrastrukturbevilling på 25 mio. kr. fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, har til formål at opbevare dna- og vævsprøver fra Danmark, Grønland og Færøerne samt prøver, der er indsamlet i udlandet og har været brugt af danske forskere i deres videnskabelige arbejde. Dna- og vævsbanken kommer dermed til at fungere som en højteknologisk udvidelse af museets eksisterende samlinger.

Hele verden i en dybfryser

Den Nationale DNA- og Vævsbank deltager i et internationalt netværk af dna- og vævsbanker, der har til formål at dele arbejdet med at indsamle og bevare prøver fra et repræsentativt udsnit af jordens ca. 14 millioner arter.

- Da mennesket og chimpansen eksempelvis er ca. 98 % genetisk ens, behøver vi ikke nødvendigvis at opbevare alle arter for at bevare det meste af jordens genetiske diversitet. Den store opgave, der ligger foran os, kan derfor i første omgang løses med en målrettet og gennemtænkt indsamlingsstrategi, siger Ole Seberg.

Statens Naturhistoriske Museums 'frosne' samlinger vil også omfatte forhistorisk dna-materiale fra bl.a. mammutter og uldhårede næsehorn.

Kontakt

Ole Seberg
Professor på Statens Naturhistoriske Museum
Tlf.: 35 32 21 95 / 35 32 21 99

Rikke Sanderhoff Mørch,
Sekretariatschef på Statens Naturhistoriske Museum
Mobil: 30 50 66 21

Emner