140 millioner år gammel danebæ fra Bornholm
DANEKRÆ
En forstenet ”høm-høm”, der sandsynligvis er lavet af en skildpadde eller måske en dinosaur for 140 millioner år siden på bredden af en varm lagune, der dengang dækkede dele af Bornholm, er netop blevet erklæret danekræ af eksperter fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.
En ”danebæ”, det kan man med en vis ret nu kalde det forstenede ekskrement, der sidste år blev fundet i en nedlagt grusgrav på Bornholm. For ”bæ’en” har efter nøje undersøgelse fået stemplet ”danekræ” af eksperter fra Statens Naturhistoriske Museum. En betegnelse som kan tildeles naturhistoriske genstande med særlige videnskabelige eller udstillingsmæssige værdier.
- Ekskrementets eller rettere sagt stenens overflade er glat, og den bevarede ende er lidt tilspidset – så selv i forstenet form ligner den meget godt et moderne ekskrement. I overfladen kan man se en del små huller. De har stor lighed med de gravegange, vi ser i moderne ekskrementer, når fluelarver har været på besøg. De nutidige fluer, der lever i og af ekskrementer, er dog først opstået inden for de sidste 65 millioner år, så vi formoder, at hullerne i vores ”danebæ” er lavet af fortidige slægtninge med en lignende levevis, siger lektor Arne Thorshøj Nielsen fra Statens Naturhistoriske Museum.
CT-scanning
Det ca. 140 millioner år gamle forstenede ekskrement er blevet nøje undersøgt af palæontologerne Jesper Milan fra Østsjællands Museum og Niels Bonde fra Københavns Universitet. De har skrevet en videnskabelig artikel om fundet, som snart bliver udgivet i Mexico.
Og det er ikke så lidt, den undseelige, aflange, brunlige sten med en diameter på lidt over 2 cm og en bevaret længde på lidt over 4 cm, har været igennem.
- En CT-scanning af stenen viser også tilstedeværelsen af to lidt større indre gange i stykket – de ligner gravegange, som fortidige gødningsbiller kunne have lavet. Insektangrebene viser, at ekskrementet er lavet på land, hvorefter det formodentligt er blev begravet i lagunens sand og derved blevet bevaret for eftertiden, siger Arne Thorshøj Nielsen.
Teorien om lagunesandet hænger sammen med, at det bornholmske område i den tidlige Kridttid for ca. 140 millioner lå længere syd på end i dag, omtrent svarende til de breddegrader, hvor Italien nu ligger. Sydbornholm var på det tidspunkt dækket af brede sandstrande og laguner, og det er netop i sand fra en lagune, at ”danebæen” er fundet af to lokale bornholmske fossilsamlere. I lagunen levede også muslinger, snegle, skildpadder, pansrede fisk og hajer, mens der på land levede mindst to arter af dinosaurer. Flere fossiler af disse dyr er tidligere blevet erklæret danekræ.
Skildpadde- eller dinobæ
Hvilket dyr, der var ”ophavsmanden” til den bornholmske ”danebæ”, er fortsat uklart, eksperten har dog et kvalificeret bud:
- I stenens overflade og på brudfladen i den ituslåede ende af stykket kan man se flere fiskeknogler og -skæl, så det er nærliggende at konkludere, at menuen har stået på fisk. Det er mest sandsynligt, at ekskrementet blev lavet af en skildpadde. Det kan dog ikke helt udelukkes, at der i stedet har været tale om en dinosaur, selv om fisk ikke er en typisk diæt for dinosaurer, siger Arne Thorshøj Nielsen.
På nærbilledet af forsteningen kan man i overfladen se små gruber (huller, red.). De er sandsynligvis lavet af fluelarver. I den øvre del kan man se en firkantet mørk plamage. Det er et forstenet fiskeskel. Den hvide pil svarer til 15 millimeter.
Kontakt
Lektor, dr. scient Arne Thorshøj Nielsen
Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.
Tlf.: 40 42 12 89