Ældgammel grønlandsk orm skaber opsigt – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SNM > Nyheder > Alle nyheder > Ny ledormeart

06. juli 2011

Ældgammel grønlandsk orm skaber opsigt


Foto:
Sirius Passet, Grøndland, hvor fossiler af ledormen Pygocirrus butyricampum er fundet. 

En forskergruppe fra Statens Naturhistoriske Museum og Yale University har netop beskrevet en ca. 520 millioner år gammel og hidtil ukendt ledormeart, der stammer fra Sirius Passet i Grønland. Ganske usædvanligt bærer denne ledorm et moderne karaktertræk. Opdagelsen er netop blevet offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift Biology Letters.

Alle dyr forandrer sig gennem evolutionen. Dyrene specialiserer sig, og der opstår nye arter i takt med, at de tilpasser sig miljøet og konkurrerer med hinanden. Forskerne er meget interesseret i at studere dyrenes udviklingstrin, men når det drejer sig om bløde dyr uden skaller eller andre hårde dele, som eksempelvis orme, er det en meget vanskelig opgave, fordi de normalt ikke findes som fossiler.

Det gælder også for ledorme (Annelida), der ellers er en stor og økologisk set vigtig dyrerække, som indeholder grupper som regnorme, igler og havbørsteorme (bl.a. den velkendte sandorm). Nu har Danny Eibye-Jacobsen og David Harper fra Statens Naturhistoriske Museum samt Jakob Vinther fra Yale University imidlertid gjort et opsigtsvækkende ledormefund i Sirius Passet i Grønland, som afdækker et af de første skridt i ledormenes udviklingshistorie hen imod de moderne former.

Fornemmelse for bagholdsangreb

Sirius Passet stammer fra den kambriske periode for ca. 520 mio. år siden, og stedet huser nogle af de ældste ledormefossiler i verden. Fælles for de ledorme, man hidtil har fundet fra denne periode, er, at de er meget generaliserede og savner alle de specialiseringer, der findes hos de nulevende orme. I alt er der beskrevet syv forskellige ledormearter fra den kambriske periode, fem fra Burgess Shale og nu to fra Sirius Passet.

Den nye ledormeart fra Sirius Passet adskiller sig imidlertid, idet den i modsætning til tidligere kendte arter fra den kambriske periode viser et karaktertræk, der ellers kun kendes fra visse moderne ledorme - nemlig tilstedeværelsen af halenokker. Halenokker, også kaldet pygidiale cirrer, er aflange vedhæng på bagenden, der er rige på sanseceller, og som derved kan være med til at advare ormen om rovdyr, der angriber bagfra.

Den nye ledormeart har fået navnet Pygocirrus butyricampum, opkaldt efter den berømte palæontolog Dr. Nicholas Butterfield.



Foto: Ledormen Pygocirrus butyricampum. Halenokkerne ses for neden.

Kontakt:

Danny Eibye-Jacobsen,
lektor ved Zoologisk Museum,
Statens Naturhistoriske Museum.

Tlf.:
35 32 11 15.
Mail: dejacobsen@snm.ku.dk