En hel sø i et snapseglas – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SNM > Nyheder > Alle nyheder > En hel sø i et snapseglas

11. december 2011

En hel sø i et snapseglas

Naturovervågning

Banebrydende DNA-forskning ved Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet, vender op og ned på vores overvågning af naturen - et snapseglas søvand indeholder DNA fra hele søens dyreliv. En effektiv og billig metode, som vil få stor betydning for at få tjek på naturens mangfoldighed.

Stor Kærguldsmed. Foto: Lars L. IversenKlodens biodiversitet er i kraftig tilbagegang, og for eksperter verden over er det en næsten uoverkommelig udfordring at redegøre for denne tilbagegang. I dag bliver truede arter overvåget ved hjælp af tidskrævende og kostbare undersøgelser, foretaget af eksperter, som skal finde dyrene, hvor de lever - metoder som dybest set ikke har ændret sig i hundrede år.

Men nu har tre forskere fra professor Eske Willerslevs Grundforskningscenter for GeoGenetik (Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet) vist vejen for fremtidens naturovervågning. Det sker med en forsidehistorie i det ansete videnskabelige tidsskrift 'Molecular Ecology', hvor deres opsigtsvækkende resultater viser, at en ny metode kan bruges til at overvåge truede dyrearter blot ud fra de DNA-spor, som dyrene efterlader i miljøet.

Gummistøvler vs. DNA

Forskningsholdet bag de nye undersøgelser er ph.d.-studerende Philip Francis Thomsen og specialestuderende Jos Kielgast og Lars L. Iversen, som på tværs af fagområder har dokumenteret denne helt nye type naturovervågningsmetode. Ved at undersøge hundrede forskellige søer og vandløb med både eksisterende metoder (biologer i gummistøvler) og den nye DNA-baserede metode, dokumenterer forskerne, at DNA-detektion er effektiv, selv når dyrene er ekstreStor vandsalamander. Foto www.deschandol-sabine.com mt fåtallige.

- Vi har påvist, at vores DNA-detektionsmetode virker på en lang række forskellige sjældne dyrearter, som lever i ferskvand. De efterlader alle DNA-spor i miljøet, som kan detekteres i meget små vandprøver fra deres levesteder. I vandprøverne har vi fundet DNA fra dyr så forskellige som fra odder til guldsmed, siger Philip Francis Thomsen.

DNA-molekylerne følger mængden af dyr

Undersøgelsen viser også, at der er en klar sammenhæng mellem mængden af DNA i miljøet og tætheden af dyr i et bestemt område. Dermed ser det ud til, at den nye DNA-detektionsmetode kan bruges til at estimere bestandsstørrelser. Dette er afgørende i forbindelse med overvågning af sjældne dyr, hvor man ofte ønsker at vide, om bestanden er stor eller lille.

- I FN er man enige om at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten, men en forudsætning er, at man kan gøre ordentlig status over arterne. Her vil den nye metode gøre det billigere og hurtigere at finde de steder, hvor de truede arter er og dermed prioritere indsatsen til gavn for naturen - både herhjemme og i resten af verden, siger Jos Kielgast.

De nye opdagelser viser, at DNA-spor findes overalt i vandmiljøet. Forskerne bag undersøgelsen mener, at i princippet kan metoden også bruges i mange andre sammenhænge end i forbindelse med truede dyrearter eller overvågning af biodiversitet. Forskerne mener for eksempel, at det vil være muligt, at fiskekvoter i fremtiden kan estimeres ud fra DNA-spor frem for fangster.


Kontakt

Philip Francis Thomsen, Grundforskningscenter for GeoGenetik
Tlf. 27 14 20 46 

Jos Kielgast, Grundforskningscenter for GeoGenetik
Tlf. 28 49 21 28