7. december 2011

Våbenkapløb afblæst i edderkoppeverdenen

 
Edderkopper udviklede sig uafhængigt af deres byttedyr, viser ny forskning fra Statens Naturhistoriske Museum (foto: Gustavo Hormiga).

EDDERKOPPER. Forskere spinder videre på edderkoppernes evolutionshistorie. Edderkopper findes over alt på kloden i titusindevis af arter. Tidligere antog man, at edderkopperne udviklede sig i samspil med deres byttedyr, insekterne. Eller med andre ord, at der var tale om et evolutionært våbenkapløb. Ny forskning af Dimitar Dimitrov fra Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet ændrer vores opfattelse af de netspindende edderkoppers evolution. Hans resultater er netop offentligtgjort i Proceeding of the Royal Society B.

Edderkopper inddeles i mange arter. I sin forskning har Dimitar Dimitrov fokuseret på den del af edderkoppernes stamtræ, der kaldes Orbiculariae eller på dansk 'hjulspindere'. Det kaldes de, fordi de spinder spiralformede net. Dimitars forskning viser, at ændringer i spindenes udformning ikke som tidligere antaget udviklede sig til mange forskellige arter for at fange nye insektarter, men i stedet for at udnytte nye habitater.

Våbenkapløb afblæst

"Store familier, som for eksempel Araneidae, den familie, der rummer den danske korsedderkop, udvikledes sig til mange nye arter for omkring 170 millioner år siden. Flyvende insekter begyndte imidlertid først at udvikle en tilsvarende vækst af nye arter 100 millioner år senere. Derfor giver det ikke længere mening at se edderkoppernes evolutionshistorie som et våbenkapløb med de flyvende insekter," siger evolutionsbiolog Dimitar Dimitrov fra Statens Naturhistoriske Museum.

Forskningsresultatet er interessant, fordi det dermed udfordrer og nuancerer den klassiske forståelse af, at edderkoppernes evolution er et direkte svar på byttedyrenes evolutionære udvikling. Resultatet viser, at evolution også kan formes af biologi og ændringer i klimaet.

"En bestemt art af flyvende insekter kan findes både på træer og højt gras. Den første edderkop, som specialiserede sig i et af de ubenyttede områder, fik dermed pludselig adgang til flere byttedyr, som der ville være færre at konkurrere om. Denne specialisering er sket uafhængigt af byttedyrets evolution. Få men mangfoldige bytteemner ville have været nødvendige for at give samme udvikling," siger Dimitar Dimitrov.

Forskningsresultatet er fremkommet ved at bruge DNA fra friskfangede edderkopper til at rekonstruere stamtræet for forskellige grupper af edderkopper. 

 


Ved at specialisere sig i nye habitater, fik de nye edderkoppearter adgang til byttedyrene der, uden konkurrencen fra andre edderkopper.
(foto: Gustavo Hormiga
)

Information fra datering af fossile edderkopper blev anvendt til at estimere det tidspunkt, hvor de forskellige edderkoppegrupper opstod, samt til at give en tidslinje for edderkoppernes evolution. Det, at få en bedre forståelse for hvordan ændringer i miljø og klima tidligere har påvirket edderkoppernes udvikling, er essentielt, hvis vi skal forstå, hvordan de nuværende ændringer vil påvirke edderkopperne og andre levende organismer i fremtiden.


Kontakt:

Dimitar Dimitrov, postdoc ved Center for Makroøkologi, evolution og klima, 
Statens Naturhistoriske Museum

Tlf.: 35 32 10 11
Mail: ddimitrov@snm.ku.dk  


Artiklen:

D. Dimitrov et al.: Tangled in a sparse spider web: single origin of orb weavers and their spinning work unraveled by denser taxonomic sampling.
Proceedings of the Royal Society B. doi: 10.1098/rspb.2011.2011

Læs mere her.