Tweaker'en Tom Gilbert - et portræt af en 34-årig professor – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SNM > Nyheder > Alle nyheder > Ny professor kigger gennem et vindue til fortiden > Tweaker'en

25. november 2011

Tweaker'en Tom Gilbert - et portræt af en 34-årig professor

DNA

Ved at justere metoderne til at udvinde DNA har Tom Gilbert været med til at finde svar på spørgsmål, forskningsverdenen havde skubbet til side. Han har tidligere gjort sig internationalt bemærket med genetisk forskning i AIDS og i nogle af fortidens nu uddøde dyr. I øjeblikket arbejder han på så forskellige ting som en genetisk kortlægning af den uhelbredelige sygdom Hepatitis C's vej gennem historien og en genetisk kortlægning af majsplantens 8.000 år lange rejse fra den vilde natur til moderne kulturplante.

Molekylærbiolog og DNA-forsker Tom Gilbert er trods sine blot 34 år netop blevet udnævnt til professor på Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Forestillingen om, at man målrettet skal følge en snorlige karrierevej for at blive professor i så ung en alder, er helt forkert. I hvert fald i tilfældet Tom Gilbert.

Oprindeligt drømte den unge englænder om at blive fysiker, men fandt matematikken for vanskelig, og under sine biologistudier på Oxford, England, søgte han intenst job inden for "investment banking".

Og han fik til sidst et job i en bank men nåede aldrig at opleve første arbejdsdag, da han i stedet takkede ja til et ph.d.-stipendiat, der med Toms egne ord kunne "forlænge studielivet i yderligere tre år" og afholde ham fra et "rigtigt arbejde".

Tom Gilbert er til daglig tilknyttet forskningscentret Center for GeoGenetik, hvor hans berømte ven og kollega professor Eske Willerslev også huserer. Det var i sin tid Eske, der fik Tom til Danmark, og da Eske og hans team tilbage i 2009 skabte verdenssensation, fordi de som de første i verden genskabte og kortlagde generne hos et menneske fra en for længst uddød og forsvunden grønlandsk kultur, spillede Tom Gilberts ph.d.-studier og resultaterne herfra en helt afgørende rolle.

"Som bachelor-studerende plejede jeg at hade molekylærbiologi. Vi have lange øvelser i laboratoriet hver fredag, hvor jeg knap nok forstod, hvad jeg lavede, men da jeg for alvor begyndte at arbejde med molekylærbiologien i min ph.d., blev det pludselig meningsfyldt og enormt spændende", siger Tom Gilbert.

"Tweake", "tweake", "tweak"

En af den industrielle revolutions helst store spørgsmål er: Hvorfor begyndte den i England? Hvorfor ikke i Frankrig eller Tyskland? Et blandt mange svar er, at Storbritannien rådede over store mængder kul, og at landet havde et godt patentsystem. I en ny artikel af økonomerne Ralf Meisenzahl og Joel Mokyr fokuseres der imidlertid på en anden forklaring: Storbritanniens forspring ift. sine konkurrenter, når det kom til menneskelig kapital. Mere præcist den gruppe, de to økonomer kalder "tweakers"; ressourcestærke og kreative britiske mænd, som tog den industrielle revolutions nye opfindelser i hænderne - og tweaked dem. De justerede dem, til de var helt perfekte.

En kunst, Tom Gilbert nu gør sine landsmænd efter.

"Molekylærbiologi minder i princippet meget om at kokkerere et godt måltid mad; gennem hele processen "tweaker" og forfiner man retten, indtil den er helt perfekt", forklarer Tom Gilbert.

Og disse "tweakes" er helt nødvendige, hvis man som Tom forsøger at udvinde DNA fra vanskelige og i nogle tilfælde meget gamle (fossile) DNA-prøver. Hovedparten af de teknikker, videnskaben i dag har til rådighed, er nemlig beregnet til at udvinde DNA fra nye, friske prøver, men teknikkerne virker yderst sjældent på "crappy samples", som Tom formulerer det.

"Tidligere ignorerede folk totalt hår, når det kom til DNA. Til nøds kunne man skaffe DNA fra hårrødderne, men ikke fra selve håret. Men så begyndte jeg at kokkerere. Jeg "tweakede" opskriften. Igen og igen og igen - "tweak", "tweak", "tweak", og pludselig var der DNA. Og det var ganske god DNA".

"På den måde er Ekses resultater med grønlænderen og nu også aborigineren baseret på arbejdet i min ph.d., hvor jeg viste, hvordan man kunne udvinde DNA fra hår, ligesom mit arbejde er årsagen til, at vi nu på mange andre områder kan arbejde med DNA-materiale, som ingen tidligere har været i stand til at arbejde med", siger Tom Gilbert.

Et vindue til fortiden

I det seneste årti har verden oplevet en voldsom stigning i den molekylærbiologiske forskning, bl.a. takket været nye, hurtige teknikker til at sekvensere DNA. Meget af den nye forskning er fokuseret på "nu" og "hvordan", eksempelvis sekvensering af genomer fra personer med særlige genetisk forbundene sygdomme i et forsøg på at forstå årsagen til sygdommene, og hvordan de kan behandles i fremtiden.

"Men vi har også set en stigende interesse for at bruge DNA-forskningen til at forstå fortiden. Og ofte i et samarbejde med andre videnskaber, så som arkæologi, historie og antropologi. Ved at bruge genetikken som et vindue til fortiden er vi nu i stand til at give et meget mere præcist billede af levende og endda uddøde organismers evolutionære udvikling; lige fra AIDS til majs, hvordan og hvornår de opstod, hvordan de blev spredt, og hvordan de tilpassede sig ændringer i miljøet".

"Et godt eksempel er majs. Det er en af de vigtigste og mest udbredte afgrøde i verden, som har udviklet sig meget, siden den blev optaget som afgrøde for ca. 8.000 år siden. Moderne majs har fået fremavlet nogle egenskaber, der giver masser af kolber og kerner, men når man fremavler den type majs, går man glip af den genetiske diversitet, som er nødvendig for at holde sygdomme og skadedyr fra majsene. Ved at DNA-sekvensere gamle majs fra arkæologiske udgravninger kan vi nu se, hvordan afgrøden har udviklet sig gennem de mange tusinde år, og derved håber vi at finde nogle egenskaber i de gamle majs, som vi kan drage fordel af i nutidens landbrug", forklarer Tom Gilbert.

Tak til Google og e-mail

Ifølge Tom Gilbert skal forskningsverdenen blive bedre til at lade sig inspirere af andre og til at arbejde tværvidenskabeligt. Og Tom indrømmer gerne, at mange af hans ideer kommer fra helt almindelige avisartikler og tv-udsendelser. Ved at være "up to date". Nogle vil mene, at man skal læse Science eller Nature, "men det er jo nærmest umuligt", siger han og fortsætter:

"Man skal være åben for andre kanaler, men det er ikke altid let, specielt ikke i videnskabens verden, hvor folk grundlæggende er bange for at involvere andre i deres forskning. I dag laver vi forskningsartikler med tyve forfattere, men de gamle forskere - dem, der stadig mener, at man ikke bedriver rigtig forskning, hvis man ikke bruger 30 år på at undersøge ét spørgsmål - er meget skeptiske over for den tværvidenskabelige forskning".

"Men man skal forstå, at hvis man ønsker store forskningsmæssige spring, så skal man arbejde tværvidenskabeligt, og grundlæggende kan vi takke internettet, Google og e-mail for, at det nu kan lade sig gøre. Nu kan vi på et øjeblik finde frem til ting, som videnskabsfolk tidligere aldrig havde fundet i deres egen levetid", siger Tom Gilbert, før han understreger, at der naturligvis er visse udfordringer forbundet med det tværvidenskabelige arbejde:

"Jeg arbejder ofte sammen med folk, der ikke er biologer, og de kan i princippet manipulere med deres data, uden at jeg opdager det. I en eller anden forstand taber man kontrollen, når man arbejder tværvidenskabeligt. Det er dog ikke et argument for, at man ikke skal forøge at forstå alt. Tværtimod. Man skal som minimum være bekendt med de ting, de andre arbejder med, så man ved, hvad der sker".

Hvorfor forsker vi?

Tom Gilberts arbejde skifter mellem forskning og undervisning. Selvom der er stor offentlig interesse for Toms forskningsområde, gør han sig ingen illusioner om, at denne forskning skal rede verden. Hvis den gør noget godt, er det først og fremmest at inspirere de unge til selv at blive forskere.

"Forskning handler om at finde "facts", uanset om det er årsagen til, at England og Danmark gik i krig med hinanden, eller hvornår AIDS-virussen opstod. Og det er selvfølgelig opdagelserne, der gør forskning så spændende, men jeg vil ikke bilde nogen ind, at min forskning redder verden. Der er tale om grundforskning, som selvfølgelig genererer noget spind off, bl.a. inden for "forensic research", men vores forskning kan faktisk sammenlignes med historie- og litteraturstudier. Hvorfor forsker man overhovedet i den slags? ... Ultimativt lever vi gode historier, som folk gerne vil læse".

Trods den megen forskning, er det undervisningsdelen, som til dagligt betyder mest for Tom. At hjælpe de studerende til at blive dygtige videnskabsfolk. Men her spiller Toms forskning også en central rolle - på mere end en måde.

"God undervisning handler jo i høj grad også om at fortælle gode historier", siger Tom Gilbert.