Atlas over Danmarks svampe – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

SNM > Nyheder > Alle nyheder > Atlas over Danmarks sv...

07. februar 2008

Atlas over Danmarks svampe

Danmarks svampe skal kortlægges

I løbet af de næste fem år vil svampekendere gå det danske landskab igennem for at finde ud af, hvordan cirka 2.850 arter af større svampe er udbredt. Projektet "Atlas over Danmarks svampe" er sendt i felten i kraft af 4,3 millioner kroner i støtte fra Aage V. Jensen Naturfond. I 2009 vil alle danskere blive opfordret til at gå på svampejagt

Fistulina hepatica
Oksetunge er en karakterart for flere hundrede år gamle ege. Den er forholdvis almindelig i skove med mange gamle ege, mest i det sydøstlige Danmark.

Svampene hører til de mest artsrige grupper af levende organismer, og deres betydning for både vækst og nedbrydning i naturen er kolossal.
I Danmark er de grundlag for en tocifret milliardindustri indenfor enzymer, bagning, brygning og dyrkning af fødevarer.
På den anden side koster deres tilstedeværelse på uønskede steder samfundet milliarder af kroner hvert år.
Men vores generelle viden om de danske svampes udbredelse og økologi lader meget tilbage at ønske, og de fleste danskere kender formentlig kun velsmagende og vidt udbredte arter som almindelig kantarel, Karl Johan-rørhat og måske mark-champignon.
Nu skal der sættes målrettet ind for at skabe overblik over de større danske svampes forekomst i alle naturtyperne og kulturlandskabet.
Både fagfolk, forskere og folk i al almindelighed skal med "Atlas over Danmarks svampe" beriges med et større indblik i svampenes univers, og projektet skal sprede sporerne til en voksende forståelse for svampenes funktion i naturens kredsløb.
Frem til udgangen af 2012 vil cirka 2.850 arter af de højere basidiesvampe - først og fremmest bladhattene, rørhattene, poresvampene, pigsvampene, kantarellerne og barksvampene - blive registreret og bogført.


Hydnellum caeruleum
Blålig korkpigsvamp er en smuk og sjælden pigsvamp,som er indvandret til Danmark med nåletræsplantagerne. Der kendes kun 10 danske fund.

Svampeatlasset er sendt af sted med en økonomisk håndsrækning på 4,3 millioner kroner fra Aage V. Jensen Naturfond.
Pengene og projektets planlægning er lagt i hænderne på lektor Henning Knudsen, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, der i et samarbejde med Biologisk Institut, Københavns Universitet, Foreningen til Svampekundskabens Fremme og MycoKey skal gennemføre atlasset, der blandt andet vil resultere i et bogværk som facit.
Henning Knudsen har til at føre projektet i mål samlet et hold på en håndfuld af Danmarks førende svampeeksperter, som også er med helt fremme på europæisk plan.
Holdet, der består af Jan Vesterholt, som vil blive hovedredaktør og arbejde fuldtids i alle fem år med "Atlas over Danmarks svampe", Thomas Læssøe, der er lektor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet, Jacob Heilmann-Clausen, der er mykolog, Jens H. Petersen, der er undervisningsadjunkt ved Biologisk Institut på Århus Universitet, og Christian Lange, der er laboratoriemester på Botanisk Museum, Københavns Universitet, vil i løbet af 2008 forberede projektet, så det kan sættes i gang i begyndelsen af 2009.
- Jeg tør godt sige, at svampeatlasset bliver det mest ambitiøse på sit felt nogensinde i Danmark. Resultaterne, der kommer ind i takt med arbejdet i felten, vil løbende blive præsenteret på atlasprojektets hjemmeside. Her vil der også kunne hentes hjælp til en bestemmelse af svampene, og alle danskere vil kunne følge kortlægningen af de mange arter, siger lektor Henning Knudsen, der påpeger, at projektet både rummer en afdeling for fagfolk og forskere og så en mere folkelig del.


Den omfattende kortlægning af svampenes udbredelse vil blive foretaget af cirka 100 yderst aktive og erfarne medlemmer af Foreningen til Svampekundskabens Fremme, hvis medlemsskare i Danmark tæller næsten 1.800. I løbet af 2009 er det så planen at lave et fremstød med en folkelig appel.
- Her vil vi bede danskerne om hjælp til at kortlægge et halvt hundrede arter af de lettest genkendelige og store svampe. Det er for eksempel den farvestrålende oksetunge, der vokser på gamle egetræer, kæmpestøvbolden, den røde fluesvamp, judasøre og flere af de almindelige rørhatte. I denne del af projektet vil vi også forsøge at formidle viden om svampenes vitale betydning i landskabet, siger Henning Knudsen.
Svampe er gode at blive kloge af, hvis man ønsker at vide noget om, hvordan forskellige landskabstyper har det.
De er såkaldte miljøindikatorer.
Svampene kan for eksempel fortælle, hvis et naturområde modtager for store mængder af næringsstoffer fra nedbøren på grund af en nærliggende husdyrproduktion.
Mange arter af svampe er helt forsvundet fra de områder i Danmark, hvor nedfaldet af kvælstof er størst.
- De små, farvestrålende vokshatte, der vokser på næringsfattige overdrev og enge, tåler ikke overgødskning. Disse svampe er meget kritiske i deres levevis. Når de forsvinder, ved vi, at noget er galt i økosystemet. I de senere år er der i det danske landskab blevet færre dyr på græs. Det betyder, at de græsdominerede naturtyper bliver til krat, og derfor er der mistanke om, at vokshattene og andre arter fra samme voksested er på retur, siger Henning Knudsen.
Danske svampeforskere har netop bidraget på europæisk plan med et system, hvor man bruger antallet af vokshatte som et mål for kvaliteten af naturen på overdrev.
Hvis der på en lokalitet vokser flere end 22 arter af vokshatte, er stedet af international værdi, og bør da i høj grad beskyttes.
I Wales har dette system været prøvet i praksis. Med svampene som bevis for naturværdierne blev en sag om et planlagt byggeri i et område med overdrev forhindret. Den britiske højesteret gav naturbeskytterne ret i, at naturen var så værdifuld, at byggeplanerne blev skrottet. Svampene havde talt.
- I Danmark bliver svampene slet ikke brugt i så høj grad, som de burde i naturbeskyttelsens tjeneste. Et af de væsentlige formål med atlasprojektet er at gøre den viden, vi har om forekomsten af sjældne og truede svampe tilgængelig på internettet, så ansatte i miljøforvaltningerne kan tage hensyn til svampene i forvaltningen af naturen. I 2009 vil vi holde et temamøde for kommunernes og miljøcentrenes natur- og miljøforvaltninger, siger Henning Knudsen.
Her vil databasen på internettet blive introduceret, og der vil blive givet eksempler på, hvordan man i forvaltningen af den danske natur kan tage hensyn til svampene og deres levesteder.
Svampene er efter dyrene den største danske organismegruppe med op imod 8.000 arter. Mange af disse arter er mikroskopiske og kan kun indsamles og artsbestemmes af kendere og professionelle.
De er ikke med i puljen over efterlyste i "Atlas over Danmarks svampe", der til gengæld omfatter næsten alle de store svampe.


Yderligere oplysninger om "Atlas over Danmarks svampe":

Henning Knudsen, tlf 35 32 21 86.
Email: henningk@snm.ku.dk

Jan Vesterholt, tlf. 75 72 02 80, mobil. 23 27 39 02.
Email: myco@vip.cybercity.dk